Skaber AI grobund for flere Spielbergs og Mozarts?
“Nu kan alle være en Spielberg eller en Mozart”. Sådan hørte jeg en foredragsholder fra en stor techvirksomhed beskrive en kreative fremtid med AI.
Med generative systemer er det muligt at skaber musik, kunst, film, foto og meget mere vi mennesker alene stod bag. Den store misforståelse er dog antagelsen, at bare fordi man kan skabe, så bliver man automatisk til kreativ skaber.
At værktøjer kommer i hænderne på flere demokratiserer ikke kunstnerisk talent eller genialitet for den sags skyld. Det betyder bare at der er mange flere middelmådige skabere som kan lave noget som dømt ud fra tidligere tiders analoge vurderingskriteriet umiddelbart ser ret imponerende ud. Det er det bare ikke, når det er en teknologi som alle har adgang til.
Realiteten er at vi blot løfter baren for middelmådighed. Det kommer der ikke flere nytænkere og originaler ud af.
Men hvad skal der så til for at skille sig ud som skaber i en tid med AI? Og vil der overhovedet være plads til originalitet? Naturligvis. Men det kræver, at den kreative skaber ikke tager udgangspunkt i teknologien men i det levede liv, der netop adskiller mennesker fra maskinen.
Det er allerede muligt at lave manuskripter og film hvor det eneste menneskelige er hovedpersonerne som vi ser i videoeksemplet herover. Endnu lettere og billigere er det at lave film, hvor slet ingen mennesker men kun AI skuespillere og rekvisitter indgår. Det betyder naturligvis at vi går ind i en nær fremtid hvor vi står i risiko for at drukne i ligegyldigt indhold. AI slop. En halv times scrolling på Instagram eller Tik Tok bekræfter allerede denne tendens.
Hvad har så værdi? Det har det som er svært at lave. Det der tager tid. Det som overrasker. Det som er uforudset. Det som fanger små menneskelige øjeblikke, der er så unikke og ufortalte at AI’en simpelthen ikke ved de er en del af menneskelivet. Som mennesker er vi udstyret med en krop i verden og en sjæl i tiden. Når vi fortæller historier betyder det noget om vi er 7, 27, 47 eller 77. Livets med- og modgang former os og giver både spidse kanter og runde hjørner. AI kan imitere. Men vi ved den aldrig har mærket regndryp på panden. Øjenkontakt med den elskede. Sorgen fra en skilsmisse eller et dødsfald. AI er ingen. Vi mennesker er nogen.
