Tidens mest omtalte tech-superskurk har dybe bånd til Danmark

“Jeg er glad for at være her. Jeg kan altid lide at være i København. Det er et fantastisk sted. Vi har været i København og i det her land i lang tid. Nogle af vores projekter er velkendte…. andre er mindre velkendte”. Sådan indledte CEO for et af tidens mest omstridte techselskaber Alex Karp sin tale til tidligere Statsminister Anders Foghs Democracy Summit i København i 2023. Palantir med Karp i spidsen har netop udgivet et manifest med 22 punkter, som har sat internettet i brand.
Jeg sad selv et par meter væk på tilskuerpladserne i Skuespillerhuset i maj 2023, og undrede mig meget over at et så kontroversielt overvågningsfirma som Palantir ikke blot var repræsenteret på scenen til en demokratikonference. De var endda sponsorer.
Det var allerede dengang tydelig for de fleste, som kendte bare lidt til teknologiudviklingen og branchen, at Palantir udviklede overvågningsteknologi, som hellere vil gå over grænsen og ligge forrest end følge reglerne og sakke bagud. Det evige paradoks i teknologiræset. Som CEO var Alex Karp en lettere aparte figur, som med vildt hår, stumpebukser og farverige strømper tilsyneladende ikke havde en rasteplads mellem hjernens vilde hvirvelstrømme og mundens ordflod.
Kan du lide letlæste analyser og hurtigt overblik over tech og AI? Så er mit nyhedsbrev måske noget for dig? Skriv dig på med det samme lige her.
Palantir udvikler avanceret overvågningsteknologi og dataanalyse som efterhånden er dybt og bredt implementeret. Især i USA hvor Palantir siden Trumps tiltræden har modtaget over 900 millioner dollars i føderale kontrakter. Alt fra CIA, NSA, FBI, ICE og Department of Homeland Security er tæt vævet med Palantir systemer. I UK går partnerskabet på sundhedsvæsnet NHS og forsvarsministeriet. Lignende aftaler er der med Ukraine, Israel, Tyskland, Norge, Frankrig, Sverige, Polen, Holland, Italien, Spanien, Schweiz, NATO og Europol. Og naturligvis Danmark.
Danmark er en større Palantir-kunde, end mange er klar over. Firmaet leverer i dag teknologi til det danske politi, Politiets Efterretningstjeneste (PET), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og er ifølge en aktindsigt fra marts 2026 i færd med at sælge sit militære AI-system Maven Smart System til Forsvaret. Det sker midt i en sikkerhedspolitisk krise, hvor USA truer rigsfællesskabet over Grønland.
Men hvorfor er det kontroversielt at arbejde sammen med Palantir? Først kan man jo tænke lidt over navnet. Det kommer fra J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre. En palantír er en af syv krystalkugler af mørk sten, der gør det muligt at se begivenheder på lange afstande, både i tid og rum. Det var netop Palantir kuglen, som skurken Sauron benyttede sig af. I bøgerne er palantíri redskaber, der korrumperer dem, der bruger dem.
Som CEO var Alex Karp en lettere aparte figur, som med vildt hår, stumpebukser og farverige strømper tilsyneladende ikke havde en rasteplads mellem hjernens vilde hvirvelstrømme og mundens ordflod.
Palantirs nok mest berømte værktøj især brugt at politimyndigheder hedder Gotham. Opkaldt efter den mørke, korrupte, kriminalitetshærgede metropol som tegneseriehelten Batman bor i. Her bruger Batman sin teknologiske overlegenhed til at bryde reglerne og kæmpe mod kriminalitet i en by, hvor de almindelige instanser har svigtet.
Palantir har heller ikke meget til overs for de eksisterende systemer. Og intet problem med at gå til grænsen og over. I forhold til krigsførelse taler Alex Karp stolt om deres “kill chain”. Altså hvor hurtigt deres systemer får kunderne frem til drab af en fjende.
Palantirs magt og indflydelse vokster ud af et avanceret netværk, som tager udgangspunkt i det som ofte er omtalt som Paypal mafiaen. Begrebet “PayPal Mafia” refererer til den gruppe medstiftere og tidlige medarbejdere af PayPal, som efter eBays opkøb i 2002 spredte sig ud og grundlagde eller finansierede en imponerende lang række af de mest indflydelsesrige tech-virksomheder i det 21. århundrede. Det drejer sig blandt andet om Elon Musk som vi især kender fra Tesla, SpaceX og X/Twitter. Reid Hoffman som startede LinkedIn. Og Peter Thiel, PayPal-medstifter, senere Palantir og tidlig Facebook-investor. Karp mødte Thiel på Stanford Law School i slutningen af 1980’erne. De holdte kontakten og det var Thiel der ringede Karp op omkring 2004 og bad ham stå i spidsen for Palantir, hvor han selv er bestyrelsesformand. Fun fact. I den amerikanske administrationen sidder tidligere Thiel-protégé, JD Vance samt tidligere Palantir-fyr David Sacks som AI/krypto-tsar. Elons Musks rolle i DOGE er også velkendt.
Det er efterhånden klart for enhver, at techbranchen (og dermed fremtidens borgere, styreformer og militær) er på hænderne af ganske få midaldrende, hvide mænd som tilsyneladende deler en skepsis mod demokratiet, en afsky mod WOKE, en fascination af ultraliberale samfundsformer og en drøm om verdensherredømmet. Alle undtagen Anthropic- tilsyneladende den eneste som tør sige fra- læner sig meget tæt op af Trump og alle de lækre offentlige kontrakter.
Alex Karp har aldrig været typen der holdte sig tilbage med kontroversielle tanker og idéer. Men denne gang gik han alligevel langt med et 22 punkt manifest, som han indledte med “mange har spurgt”, hvilket næppe er sandt og faktisk giver én lyst til at svare “spurgt” for ligesom at understrege, hvor selvhøjtideligt det lyder. Her er et hurtigt overblik af de 22 punkter med kommentar.
1. Silicon Valley skylder USA en moralsk gæld. Tech-eliten har en pligt til at deltage i nationens forsvar. (Moralsk- læs pro-militært)
2. Vi må gøre oprør mod app-tyranniet. iPhonen og lignende har begrænset vores forestillingsevne. (Og her er udvikling af AI våben så det foreslåede alternativ).
3. Gratis e-mail er ikke nok. Tech-industriens trivielle produkter er ikke en tilstrækkelig samfundsbidragelse. (Igen- det techbranchen skal levere er militærbistand. Fremfor gratis email).
4. Hvis en US Marine beder om et bedre gevær, bør vi bygge det – det samme gælder software. Vi skal levere uforbeholdent til soldaterne. (Hvor går grænsen for AI våben?).
5. Spørgsmålet er ikke om AI-våben bygges – men hvem og til hvilket formål. Vores modstandere vil ikke “indulge in theatrical debates”. (Ikke så meget pis og woke. Vi skal være de første!).
6. National service bør være en universel pligt. USA bør overveje at gå væk fra frivillig militærtjeneste. (Obligatorisk militærtjeneste i en tid med upopulære krige?)
7. Offentligt ansatte behøver ikke være “præster”. De skal lønnes konkurrencedygtigt, så de bedste talenter søger til. (At tjene det offentlige er for mange et kald. Nu skal det handle om løn).
8. Software vil i stigende grad afgøre kampen mod voldelig kriminalitet. Tech-firmaer bør spille en mere muskuløs rolle. (Retfærdiggørelse af algoritmisk overvågning af civilbefolkningen).
9. Den hensynsløse blottelse af offentlige personers privatliv jager talent væk fra det offentlige. Vi mister gode mennesker. (En CEO, hvis firma sælger overvågning af almindelige borgere, beder om mere privatliv og plads til at operere i skyggerne til magtfulde).
10. Frie og demokratiske samfunds evne til at sejre kræver mere end moralsk appel – det kræver hård magt. Og hård magt vil i dette århundrede være bygget på software. (Karp ignorerer, at USA’s globale indflydelse i høj grad har hvilet på dollar, kultur, alliancer og institutioner. Ikke kun militær.)
11. Software er det 21. århundredes afgørende militære teknologi. Den, der mestrer den, vil dominere. (Retfærdiggørelse fuld integration af tech-industrien i militær infrastruktur. Hvem har så demokratisk kontrol med den infrastruktur?).
12. Atomalderen slutter; en ny æra af AI som ultimativ afskrækkelse er ved at begynde. (En udokumenteret påstand som lander i en tid hvor stormagter igen rasler med atomvåben).
13. Intet andet land har fremmet progressive værdier mere end USA. USA er langt fra perfekt, men der er mere social mobilitet end andre steder. (Vrøvl. USA scorer lavt på social mobilitet sammenlignet med Skandinavien og Vesteuropa ifølge OECD-data.
14. Amerikansk magt har muliggjort en ekstraordinært lang fred. Tre generationer har ikke oplevet en stormagtskrig. (Den lange fred –Pax Americana) skyldes blandt andet atomvåben, FN, EU, Marshall-planen og handelsintegration).
15. Tysklands og Japans efterkrigsdemilitarisering må gøres om. Tysklands afvæbning var en overkorrektur, som Europa nu betaler prisen for; japansk pacifisme er udlevet. (En åbenlys genfortolkning af, hvordan efterkrigsordenen kom i stand).
16. En kulturs eller civilisations dekadence tilgives kun, hvis den leverer økonomisk vækst og sikkerhed. (Underligt darwinistisk syn på kultur som noget, der skal levere eller fortjener at gå under).
17. Dagens kultur snerrer ad Elon Musks “store fortællinger”. Vi har brug for visionære narrativer. (Karp er solidarisk med Musk på et tidspunkt, hvor Musk er en af de mest splittende figurer i amerikansk offentlighed).
18. Eliten er intolerant over for religiøs tro. Det skader den nationale sammenhængskraft. (Signalerer alliance med kristen-nationalistiske strømninger).
19. Den kulturelle aristokrati af “den lærde klasse” er forankret og resilient. (kritik af eliten ført at eliten selv).
20. Visse talenter skal kunne påtage sig offentlige roller uden at deres privatliv knuses. (Gentagelse af punkt 9. Asymmetrien er den samme: privatliv er ikke en universel ret, men et privilegium for “vigtige” personer. Resten kan Palantir så tilbyde at overvåge).
21. Nogle kulturer har skabt vitale fremskridt; andre forbliver dysfunktionelle og regressive. Den moderne dogme om kulturel ligeværdighed forhindrer kritik. (Jamen lad os da bare åbne for racialiserede kulturhierarkier).
22. Vi må modstå fristelsen til en tom og hul pluralisme. Vesten har i et halvt århundrede afvist at definere national kultur i inklusivitetens navn. (Her er et direkte angreb på pluralismen i den demokratiske tradition. Det kommer fra et firma, der leverer overvågningssoftware til immigrationmyndigheder. “Let that sink in” som Elon Musk ville sige det).
Kan du lide letlæste analyser og hurtigt overblik over tech og AI? Så er mit nyhedsbrev måske noget for dig? Skriv dig på med det samme lige her. Her får du også besked når min nye bog Pinlige Onkler- og andet vi får brug for i en fremtid med AI udkommer.
Del
Christiane Vejlø
Christiane er direktør for Elektronista Media og en af Danmarks førende eksperter i digital kultur, digitalt content og forholdet mellem mennesker og teknologi. Christiane holder foredrag og rådgiver om digitale trends i ind- og udland. Hun har en kandidatgrad i religionsvidenskab og medievidenskab og så sidder Christiane i dataetisk råd. Følg @christianevejlo på Twitter og på Instagram.






