Hvad er effective altruisme?

Det er nemmere og tryggere at dele verden op i sort og hvid, end at stå i den besværlig gråzone, hvor vi bliver nødt til at forstå nuancerne. Men det er ikke desto mindre det tiden kræver af os. Derfor får du her lidt indsigt i noget af baggrunden for hvad vi lige nu ser i AI-debatten og fænomenet effective altruisme, som er begyndt at dukke op. 

Hvis du skal købe en lejlighed, så undersøger du kvarteret, eventuelle skader på boligen, økonomien i foreningen, kvadratmeterprisen og mange andre faktorer før du tager din beslutning. For du vil naturligvis have mest muligt for pengene. Men gør du det samme, når du giver penge til velgørenhedsorganisationer? Giver du penge til den meget synlige Støt Brysterne kampagne eller har du overvejet om dine penge arbejder bedre for den mindre hypede og lidt oversete kræft i endetarmen? 

Når det handler om følsomme emner som sygdomme, fattigdom, sult og skader fra naturfænomener vil mennesker ofte gerne hjælpe. Men kan vi være sikre på at pengene bliver brugt effektivt, så ofrene får mest ud af dem? Et umiddelbart legitimt spørgsmål som er blevet behandlet af filosoffer siden 70erne. 

Forestil dig, at du går forbi en sø og du ser et lille barn, der er ved at drukne. Du har taget dine fineste, nye sko på. Selvfølgelig springer du alligevel i for at redde barnet. Skoene betyder intet, når et barns liv er på spil. Men hvad nu, hvis barnet ikke er i søen foran dig, men i en landsby i Uganda? Og hvad nu, hvis det, der kan redde barnet, ikke er dine sko, men et myggenet til en brøkdel af prisen?

Det tankeeksperiment formulerede den australske filosof Peter Singer i 1972, og det er kernen i en lige nu meget omdiskuteret bevægelse som er dukket op i AI debatten. Det drejer sig om effektiv altruisme, eller bare EA.Tanken er, at når man vil hjælpe, så må det ikke være afgørende om behovet for hjælp er tæt på eller langt væk. Samtidig gælder det om at være smart og hjælpe på en måde, hvor hver krone bliver brugt mest effektivt og hjælper bedst muligt. 

Effektiv altruisme går ud på at beregne fordele så upartisk som muligt og prioritere de sager, hvor man kan gøre mest godt. Tilhængerne beskriver det selv som at bruge evidens og fornuft til at finde ud af, hvordan man hjælper andre mest muligt, og derefter aktivt at handler på det.

Selve begrebet som vi kender det idag opstod i 2011 blandt en gruppe intellektuelle omkring Oxford-filosofferne William MacAskill og Toby Ord. Inspirationen kom især fra Peter Singer og tanken er, at vi har en moralsk pligt til at hjælpe mennesker i ekstrem fattigdom. EA mener at filantropi skal være styret af rationelle udregninger frem for mavefornemmelser, så hjælpen ikke kun går til dem, der er tættest på os eller dem som rører os mest. Bevægelsen har skabt forskningscentre, rådgivningsorganisationer og velgørende fonde, der samlet har givet milliarder af dollars til velgørende formål.

Organisationer som GiveWell vurderer velgørende formål på, hvor meget godt hver krone gør. Det har ført penge til blandt andet myggenet mod malaria, rent drikkevand og billige grå stær-operationer, der giver mennesker synet tilbage. Mange effektive altruister forpligter sig til at give en fast andel af deres indkomst, ofte ti procent. Nogle vælger endda karriere efter, hvor meget de kan tjene og dermed give væk. Det kaldes “earning to give”. I Danmark findes organisationen Giv Effektivt, som gør det muligt at give fradragsberettigede donationer til de anbefalede formål.

Men med tiden har de effektive altruister delt sig i to lejre.

Neartermists fokuserer på mennesker og dyr, der lever i dag. De ser typisk ekstrem fattigdom som et af de største problemer, der faktisk kan løses. Mange arbejder også for dyrevelfærd, fordi industrielt landbrug berører milliarder af dyr.

Longtermists lægger vægt på de problemer, fremtidige generationer kan komme til at stå over for. Vi skal sikre livsbetingelserne for de millarder af mennesker der kan komme efter os. Det er også en måde at redde liv på. Her handler det om at mindske risikoen for, at fx. kunstig intelligens, atomkrig, pandemier, klimaforandringer og andre eksistentielle trusler udsletter os. Filosoffen William MacAskill har fx. udfoldet tankegangen i bogen Doing good better

I den sidste lejr finder vi en del fra techbranchen. EA-miljøet har finansieret meget af den tidlige forskning i AI-sikkerhed, og folk med tilknytning til bevægelsen har haft indflydelse i selskaber som OpenAI og Anthropic.

Paradoksalt nok er der både stemmer i denne lejr og i techmiljøet, som mener AI kan blive redningen som sikre fremtidens generationer. Mens andre mener at AI kan udgøre en eksistentiel risiko til fare for fremtidens generationer. Kendetegnende for begge er at de er mere bekymrede for fremtiden end for nutidens AI problemer som fx. misinformation, strømkrævende datacentre, deep fakes, svindel, datahøst osv. Det fører til en naturlig kritik. Hvis vi kun taler om den hypotetiske udryddelse af menneskeracen i fremtiden, så adresserer vi ikke aktuelle problemer. 

Samtidig mener kritikere af EA også, at der er væsentlige strukturelle ting som vi ikke må overse i vores kamp for en god fremtid, men at vi risikerer netop det, fordi det er nemmere at tale om hvor mange liv et myggenet kan redde end hvad en fri presse, en uafhængig domstol eller et stærkt civilsamfund betyder for menneskeracen. Myggenet redder liv i dag, men ændrer ikke på korruption, ulige handelsvilkår eller de politiske strukturer, der holder mennesker fattige. EA-miljøet har været domineret af velstillede, højtuddannede mænd fra eliteuniversiteter og techbranchen. Kritikere spørger, hvorfor netop den gruppe skal definere, hvad der er det største gode for resten af verden, og om de mennesker, der modtager hjælpen, får nok indflydelse på, hvad hjælpen skal være?

I bevægelsen er der også brodne kar, som i kritikeres øjne har skadet bevægelsen bredt. Den mest kendte figur forbundet med EA er Sam Bankman-Fried, grundlæggeren af kryptobørsen FTX. Han var en fremtrædende tilhænger af earning to give, og han donerede blandt andet 13,9 millioner dollar til Centre for Effective Altruism. I 2022 kolapsede FTX og Bankman-Fried blev i 2023 dømt for bedrageri og idømt 25 års fængsel.

Samme år fortalte syv kvinder til Time om seksuelle krænkelser i EA-miljøet, især i San Francisco Bay Area. De beskyldte mænd i bevægelsen for at bruge deres magt til at lokke yngre kvinder ind i polyamorøse forhold. Ifølge kvinderne skabte et mandsdomineret miljø en kultur, hvor krænkelser blev tolereret, undskyldt eller bortforklaret. Centre for Effective Altruism svarede, at nogle af de anklagede allerede var blevet udelukket, og at nye anklager ville blive undersøgt. Organisationen påpegede samtidig, at det er svært at afgøre, hvor meget problemet var særligt for EA, og hvor meget det afspejlede kvindehad i samfundet generelt.

Bevægelsen har selv taget flere af kritikpunkterne op. Efter 2022 har en række organisationer strammet op på ledelse og håndtering af krænkelser, og flere fremtrædende stemmer har offentligt erkendt, at miljøet var for naivt over for magt, penge og karismatiske personer.

Den mest vidtgående kritik kommer fra datalogen Timnit Gebru og filosoffen Émile P. Torres. De har lanceret begrebet TESCREAL, en forkortelse for transhumanisme, extropianisme, singularitarianisme, kosmisme, rationalisme, effektiv altruisme og longtermism. Ifølge Gebru og Torres er der tale om sammenhængende og overlappende ideologier med fælles rødder, som giver tilhængerne mulighed for at bruge truslen om menneskehedens udslettelse til at retfærdiggøre dyre eller skadelige projekter. De ser ideologien som udbredt i Silicon Valleys AI-miljøer, og begrebet bruges i dag ofte som kritik af et verdenssyn forbundet med Big Tech.

Den kritik møder dog også skarp modstand. Skribenten Ozy Brennan har i det EA-relaterede magasin Asterisk anfægtet, at det ikke giver mening at behandle meget forskellige filosofier som én samlet bevægelse. Andre har påpeget, at mens nogle i de nævnte grupper drømmer om at skabe supermennesker, bliver effektive altruister, der primært vil hjælpe fattige, forbløffede over at blive puttet i samme bås (guilt by association) som en ondsindet eugenik-sammensværgelse. 

TESCREAL har også måtte se sig angrebet for at være en venstreorienteret konspirationsteori i stil med og endda beslægtet med Qanon. Som en overdrevent mistænksom bevægelse der klumper modstridende ideer sammen på en måde der overser store dele af AI’s historie, som ikke passer ind i fortællingen.

Der er ingen tvivl om at debatten foregår i et meget komplekst landskab af teorier, penge, motiver, teknologi, strukturer og magt. Derfor er det også fristende at reducere kompleksiteten ved at placere både mennesker og tanker i lukkede kasser. Men det gavner ikke den offentlige debat at slå filosofier, mennesker og initiativer over én kam. Eller at tillægge alle der har været i berøring med en filosofi de samme motiver.

Noget mange synes at glemme for tiden er at flere ting godt kan være sandt på én gang. Der kan blandt de omtalte grupper eksistere rådne æbler, som har foretaget tvivlsomme forretninger, forgrebet sig på kvinder og som fortolker de oprindelige ideer kreativt efter eget forgodtbefindende. Der kan også være techbosser som bruger longtermism som argument for at udvikle mere AI. Og techbosser som bruger longtermism og den eksistentielle trussel som argument for mere regulering (og dermed også en begrænsning af konkurrencen). Mens de også helt oprigtigt er bekymret for hvordan teknologien kan udvikle sig uden begrænsninger. 

Samtidig har rigtig mange med de bedste motiver under inspiration fra de orignale EA tanker doneret store summer i en forhåbning om at gøre mest muligt godt og fx bekæmpe malaria og fattigdom. 

Det er nemmere at gøre verden sort/hvid end at stå i en besværlig gråzone, hvor vi bliver nødt til at forstå nuancerne. Men det er ikke desto mindre det tiden kræver af os.