Opinion: Nej tak til AI artikler- Mennesker vælger mennesker
Artiklen er skrevet af forfatter og AI analytiker Christiane Vejlø. Uden brug af AI.
“Udskift alt der afspejler et levet menneskeliv med noget falskt lavet af en livløs maskine” sagde intet menneske nogensinde. Ikke desto mindre er vi ved at drukne i AI genereret indhold. Og det er et enormt kulturelt tab for menneskeheden. For AI er den præstationsfremmende kulturelle doping vi alle har adgang til. Og den fristende tryllestav kan forføre os til at tro, at vi pludselig alle også er gode, kreative, originale og innovative. Virkeligheden er dog banal. Baren for middelmådighed bliver hævet, men ligegyldigheden i resultaterne er konstant.
På de sociale medier er fitness influenceren en AI skabt figur, som forsøger at sælge kosttilskud. Den politiske kommentator er en AI skabt påvirkningskampagne fra Rusland. Musikken, som ledsager mange af de videoer vi ser, er AI genereret. Forlag drukner i AI bøger og der er aldrig før blevet spyttet så mange AI skrevne forskningsartikler ud som lige nu. Nu er også et nyt, dansk AI medie født med en slagsang om at være “mere og hurtigere”.
Danmarks nye AI medie Y.dk kalder sig “et dansk nyhedsmedie for mennesker, der vil forstå mere – hurtigere”. Og i den sætning ligger hele problemet. “mere og hurtigere” er netop AI dyrets mantra. Dyder som omhyggelighed, erfaring, eftertanke, tid, kvalitet, analyse, faglighed og høj etik får bagsædet. Y.dk er hurtigtgenererede nyheder baseret på andre mediers menneskeskrevne artikler.
I spidsen for Y står tidligere B.T. chefredaktør Michael Dyrby, og han har udtalt at ambitionen er at mediet skal udgive 40-50 daglige artikler skrevet af AI og gennemlæst før udgivelse af en redaktør. På sigt skal det hele kunne automatiseres.
Besøger man Y.dk bliver man mødt af en hjemmeside som visuelt er som en tidsrejse 15 år tilbage i online mediehistorien. Kæmpe blinkende bannerannoncer fra top til bund med pølsehorn man aldrig kan scrolle væk fra. Nu skrev jeg bund. Men nej. Y.dk er endless scroll. Det vil sige feedet stopper aldrig. Den del har y.dk lært af techplatformene, og det har til formål at holde dig på platformen så længe som muligt.
Absolut hovedparten af artiklerne er livløse AI kludetæpper af internettets andre artikler og Reuters og Ritzaus nyhedsfeed. De bevæger mig som læser præcist så meget som decimalerne i en lommeregners display. Effektivt? Måske. Men næppe i længden, da kedsomheden er enorm. Hvilket fører mig til det mantra, jeg i mit arbejde forsøger at indprinte virksomheder og medier. “Hvor gærdet er lavest. Et prisen højest”. På den lange bane koster det, hvis man ikke gør sig menneskeligt umage.
Der hvor mennesker alligevel skinner igennem på y.dk er i de få partsindlæg fra tilknyttede skribenter, som i den grad repræsentere den borgerlige hældning mediet bryster sig af (og den kreds af Liberal Alliance “venner” som Lars Tvede, Lars Seier og Morten Wagner der har finansieret mediet).
Morten Rar Berg – coach og mandegruppefacilitator. Naser Khader- nykristen tidligere liberal politiker. Henrik Dahl medlem af Europa-Parlamentet for Liberal Alliance. Philip Solberg Jensen freelance-konsulent for Liberal Alliance. Christopher Arzrouni kommunikationschef hos tobaksvirksomheden Philip Morris m.fl.
Temaerne som skribenterne behandler holder også, hvad mediet lover. De læner i den grad pænt til højre for midten. Debatten om manosfæren er overdrevet. MAGA bevægelsen er ikke så dum endda. Vi skal have flere datacentre. Samfundet bekæmper manden. Kvinder bør få flere børn. Miljøkampen er hykleri. Vi skal holde fast i den gamle kristendom. Samt ikke mindst at de veluddannede (og kulturministeren) er sure over at alle nu med AI er ligeså gode som dem til at tænke og skrive. Og netop den sidste vil jeg gerne lige dykke ned i.
Skribenten Astrid Johanne Høg forsøger at understrege sin pointe med at AI indhold kan være lige så godt som menneskeindhold ved at påpege at “flere eksperimenter har vist, at folk foretrækker nyheder skrevet af AI”. Men hvad Høgh herefter faktisk også selv påpeger “så længe de ikke ved det”, er et faktum , som i praksis undergraver hendes egne pointer. Så snart læsere ved at noget er lavet med AI, så falder deres agtelse af indholdet. I 2025 viste en rapport fra Reuters Institute, at kun 12 procent af læsere er trygge ved nyheder lavet helt af AI, mod 62 procent ved nyheder lavet helt af en journalist. Tankevækkende er det også at trygheden ved rent AI-producerede nyheder stort set ikke har flyttet sig siden 2024. Mennesker foretrækker mennesker, og de reagerer negativt, hvis de opdager noget er genereret af AI. Det endda selvom de selv bruger AI mere.
Meget tyder altså på, at vi ikke kun vælger output, vi vælger også intention, indsats og en menneskelig afsender. Så når Y’s skribent mener, at det er ligeså godt at skrive “mails, strategiplaner og nyhedsbreve” med en AI som afsender, som stod et menneske bag, så forregner hun sig. For det er lovpligtigt at markere, når en tekst eller et billede er genereret med AI. Og når vi ved det er AI, så falder det straks i værdi, og vi mister interesse.
Så når den af skribenten udskældte kulturminister tillader sig at hævde, at der nok er en grænse for hvornår man kan kalde sig forfatter, hvis man er heftig bruger af AI (eller for den sags skyld journalist), så viser forskningen altså at ministeren har brugerne på sin side. Ingen kulturbrugere har bedt om AI genereret indhold.
Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at selvsamme nu Y.dk skribent med den kryptiske titel “værdiredaktør” på sin LinkedIn profil har fremhævet en artikel fra et tidligere job hos Kristeligt dagblad. Artiklen handler om “de ødelæggende konsekvenser, som chatGPT har fået for den skriftlige faglighed på uddannelserne” og en anden fremhævet artikel om den omfattende “danske læsekrise”. Hvordan går man på få måneder fra at bekymre sig om AI skabt indhold, og at folk ikke læser nok. Til at hævde at AI indhold er ligeså godt som menneskeindhold og til at arbejde for et medie som decideret trækker kvaliteten ud af den skrevne tekst?
Sandheden er nok, at det er et dilemma vi ALLE må stå til ansigt til ansigt med i de kommende år.
Er det vigtigt for dig, at du arbejder for, med og til mennesker på din arbejdsplads? Er du villig til at betale mere for menneskeskabt journalistik og støtte public service indhold? Kan du leve med at de mails du får, de artikler du læser, den musik du lytter til og de beskeder din kæreste sender er lavet af AI- (hvis du ikke kan se forskel)?
Eller vil du insistere på at selve det at et menneske står bag, er en værdi i sig selv og værd at kæmpe for og holde fast i?
Og hvem taber mon i en verden hvor hurtigt ultraforarbejdet AI indhold er gratis og omhyggeligt menneskeskabt indhold er dyrt? Se her kan vi tale om en klasseproblematik.
Vil du læse mere om hvordan AI påvirker mennesker, kultur og samfund? Så er bogen Pinlige Onkler- og andet vi får brug for i en fremtid med AI nok noget for dig?
