Hvem taber, når det fysiske rejsekort lukker?
Nu er det slut med at hive det hvide plastikkort op af lommen og tjekke ind ved tog, bus og metro. Det fysiske rejsekort udgår til fordel for digitale løsninger. Men fungerer det for danskerne? Og hvem betaler prisen for skridtet fra analogt til digitalt? Personligt har jeg selv fået en bøde engang hvor en rejsebetalingsapp gik gik ned under betalingsprocessen. Og det er altid en spændende slags russisk roulette at tage metroen efter en lang dag med 2% batteri på telefonen.
Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund. Fra MitID, til MobilePay. Fra Aula til Borger.dk. Fra online skilsmisser til lægeapp med de seneste testresultater og receptbestillinger. Der er mange fordele i den massive digitalisering som vi danskere lever i. Rigtig mange ting er lettere for os end i mange andre lande, hvor borgere skal møde fysisk op hos fx. kommunen.
Alligevel er andelen af danskere, som oplever at digitaliseringen er til gavn for borgerne, ifølge tal fra undersøgelsen om Det digitale velfærdssamfund fra ADD siden 2023 faldet med 16 % fra 58 % i 2023 til 42 % i 2025. Der er også en stigning i antallet af danskere, som ikke mener digitaliseringen er til fordel for borgerne. Det er nu hver 5 dansker som er skeptisk. Og også tilliden til at staten forvalter borgernes data forsvarligt er faldende.
Ifølge analysen “Digitaliseringens blinde vinkler: Borgernes oplevelse med den digitale velfærdsstat” fra ADD siger danskerne selv at de ikke oplever tilstrækkelig brugervenlighed i løsningerne, at digitaliseringen virker topstyret, at meget af modstanden skyldes manglende forklaringer af hvorfor tingene skal ændres, at digitalisering forbindes med besparelser og så udtrykker danskerne bekymring for både datasikkerhed og cyberangreb.
Rejsebetalingens rejse fra klippekort og mønter i bussen til fysisk rejsekort og videre til smartphone app med fuld overvågning falder heller ikke i god jord hos alle.
På det sociale medie Reddit drøfter danskerne udfasningen af rejsekortet. En bruger fortæller “Det fysiske rejsekort er en kæmpe fordel for vores 10-årige, som gerne vil kunne tage toget hjem fra skole. Han behøver ikke have sin telefon med, han behøver intet betalingskort, og han kan tage kammerater eller sin søster med ved checkin. Det er sgu ærgerligt hvis vi skal til at finde andre, dårligere løsninger til ham”.
En anden bruger er også ked af skiftet “Det fysiske rejsekort er en kæmpe fordel for mit 35 årige ADHD ramte hovedet. Jeg kan finde ud af at passe på mine kort, men aner aldrig hvor min mobiltelefon er eller om der overhovedet er strøm på”.
En del af problematikken er at danskerne ikke føler sig godt nok oplyst om hvorfor nye digitale tiltag bliver sat i gang og hvad det egentlig betyder for dem.
“What.. jeg har ingen smartphone. Bliver jeg afkoblet fra den kollektive transport? Det er ikke i orden hvis det er tilfældet” skriver en bruger på Reddit.
Er man i tvivl om hvad der foregår, er det jo oplagt at lave en google søgning. (Hvis man altså har en computer med internetadgang). Her ryger man direkte til rejsekortet, som uden nogen yderligere forklaring blot skriver at rejsekortet udfases. Og informerer om hvordan man kan opsige sin “tank selv” aftale og downloade app’en. En forpasset chance for at oplyse danskerne om hvorfor deres rejsehverdag nu skal ændre sig igen.
Men er det så ikke længere muligt at rejse uden smartphone? Jo hvis du orker at scrolle nederst på siden og gå igennem oprettelsen af at såkaldt basiskort gennem den ja digitale selvbetjening, hvor du skal oprette kortet med MobilePay app’en eller et betalingskort som du skal godkende digitalt med MitID app’en. Ja det er den analoge løsning!
Hvis du som min 95 årige nabo faktisk hverken har kreditkort, MitID, Mobile Pay eller smartphone bliver du nødt til at skrive dig op til at få besked om, hvordan du bestiller et Basiskort uden digitale betalingsmetoder. Min søde nabo har iøvrigt heller ikke internet og kan derfor ikke skrive sig op via den digitale formular. Hun kan til gengæld indtil 31 oktober opsøge et fysisk salgssted og købe et anonymt Basiskort til børn (?!).
Men der er ikke rigtig noget der tyder på at danskernes skepsis sætter tempoet ned på den massive digitalisering og dermed for de utilsigtede konsekvenser den kan have for almindelige bogere.
Tidligere justitsminister Peter Hummelgaard har fremlagt lovforslag, der giver Politiets Efterretningstjeneste (PET) udvidede beføjelser til at indsamle og behandle data fra offentlige registre, kommentarspor på sociale medier, hjemmesider og medier. Vi ved også at politiet bruger overvågningsteknologi fra den meget kontroversielle overvågningsvirksomheden Palantir. Hummelgaard har yderligere forsvaret et forslag om at scanne borgeres private beskeder for overgrebsmateriale mod børn. Og så stod han bag en del initiativer til øget videoovervågning i det offentlige rum.
Samtidig har IT-Brancheforeningen har udtalt at AI skal være et krav i alle offentlige løsningen.
Og så skal vi lige huske at selvom løsninger ser danske ud, så kan data sagtens ligge på amerikanske servere. Og det i en tid, hvis USA faktisk truer dansk territorium.
Nu har vi en ny regering. Og det kunne være et vendepunkt, hvor digitaliseringen bliver udført med en menneske-først tilgang og “privacy by design” krav til både produkter og leverandører. For ja der er mange muligheder. Men der er godt nok også meget vi kan miste.
Læs mere om hvordan teknologi og kunstig intelligens påvirker mennesker og samfund i bogen Pinlige Onkler- og andet vi får brug for i en fremtid med AI.
