Det er virkelig ikke smart at skrive en bog med AI
Kunstig intelligens er en fristende skrivepartner for mange forfattere. Men det er en dårlig idé at udgive en bog skrevet med AI.
Det er allerede en velkendt juridisk konsekvens, at forfatteren vil have problemer med at sikre copy rights, hvis bogen er skrevet med AI på baggrund af andre forfatteres indhold. Men det er kun toppen af isbjerget. Den etiske regning og skaden på forfatterens brand kan blive et endnu større problem. For læsere væmmes ved AI-skabt litteratur, og det kan bedst sammenlignes med et tillidstab. Dertil kommer en lang række af andre udfordringer. Den kognitive slaphed forfatteren selv får ved langvarig brug af AI. Den algoritmiske ensformighed, der udvander det skrevne sprog og den originale læseoplevelse. Den miljøbelastning, det er, når en forfatter fører timelange samtaler med AI. Den kamp autentiske forfattere skal tage for deres originale, grundige og dyrere værker i en jungle af middelmådigt, hurtigt og billigt indhold. Med AI bøger er litteraturen og forfattergerningen som vi kender den truet.
Kunstig intelligens kan være et brugbart værktøj i mange arbejdsprocesser. Helt sikkert også for forfattere. Især i researchfasen giver det mening at lade AI udfordre biases og pege på områder, man selv kunne have overset. Men AI tilbyder også at hjælpe med både stil, tone og tekst. Og her går det galt og problemerne hober sig op.
Der er nemlig stor forskel på, om man fortæller maskinen om en idé og beder den finde forskning og originalkilder, som kan være relevante at dykke dybere ned i før man selv sætter sig til tastaturet Eller om man beder AI komme med forslag til teksten, som var den Yuval Harrari, Stephen King eller Jon Nesbø. Med den metode får man konkret tekst og tone, som er bygget på andre menneskers arbejde. Når man på den måde låner (eller stjæler?) teksten og stilen, så mister man faktisk juridisk copyright til sin bog. Også af den grund er forlagene trætte af de mange AI manuskripter de får tilsendt. Faktisk har mange indført skanninger af manuskripter for indhold der “lugter” af AI. Det kan være særlige ord og vendinger. Genkendelige opremsninger og den klassiske “det er ikke x, men y”. Det kan også være en talemåde som måske er kendt på amerikansk, som mest AI er trænet på, men som ikke giver mening i den engelske roman. Vi ved at den slags faux pas har fundet vej til det talerne i det britiske parlament, hvor udtryk som det amerikanske “I rise today” pludselig dukkede op overalt.
For nylig blev udgivelsen af bogen “Call Me, I’ll Hide the Body” af Jerry Falade trukket tilbage pga mistanken om AI-brug i skriveprocessen. Med det faldt forlagets bud på 2.4 millioner dollars og udgivelsen i 2028. Tidligere på året blev den amerikanske udgivelse af “Shy Girl” af Mia Ballard annulleret og den britiske udgivelse trukket tilbage efter online spekulationer om brug af AI i skriveprocessen.
Meget tyder på, at selv, når vi som læsere ikke kan genkende teksten, som skrevet af AI, så er afsky og skuffelse den følelse der rammer, når det står klart, at ord og tanker i en bog er helt eller delvist skrevet af en maskine uden erfaringer, følelser, liv og ikke mindst umage.
Teddy Brask har udgivet 35 bøger. Men Teddy er ikke ligefrem definitionen på en forfatter og hans bøger kan næppe kaldes litteratur. I hvertfald ikke hvis man forbinder menneskelig indsats med at forfatte bøger. Teddy bruger nemlig kun 30 minutter på at lave en bog. Faktisk er det slet ikke ham, der skriver bøgerne. Men det han kalder hans “AI-fabrik” og Teddy læser ikke engang bøgerne inden han sætter dem til salg.
TV2 havde Teddy i studiet til en snak om hans AI-bøger og efterfølgende kommentarer på facebook vidnende ikke ligefrem om en AI-begejstret læserskare. “Jeg ville aldrig læse en bog skrevet af AI eller med hjælp fra AI. Jeg læser, fordi jeg vil mærke forfatterens kreativitet, originalitet og sjæl. For mig handler det om integritet, og det virker som om, man springer over, hvor gærdet er lavest. Kan man overhovedet kalde sig forfatter?”. Skrev en seer. “Hvis du ikke gider skrive det, gider jeg heller ikke læse det” skrev en anden. “Jeg ville aldrig læse en bog, der var skrevet af AI, eller ved hjælp af AI. Det gode ved bøger er det menneskelige” kommenterede en tredie. Og sådan fortsatte det gennem kommentarsporet.
Det ganske særlige god litteratur kan er at skabe menneskelige forbindelser, refleksioner og følelser gennem tid og rum. Vi ved og mærker, at mennesket bag bogen har et levet liv med erfaringer, sejre og nederlag bag sig. At bruge AI til at skrive litteratur er at snylte på andres menneskelige oplevelser. AI tekster poserer som mennesketekster, men AI er ikke mere menneskelig end end brødrister. Heri ligger den absolut afgørende forskel som afsender.
