Podcast om AI: Så må du have held og lykke med det, i hvertfald!

2 Min læsning

Så må du have held og lykke med det, i hvertfald! Det er titlen på en AI podcast som Christiane Vejlø laver med designer Kristina May- kendt fra hendes gode arbejde med AM Copenhagen og podcasten Design Kan. 

Vi laver podcasten fordi vi mangler et sted hvor der er plads til at drøfte fremtiden på godt og ondt med udgangspunkt i det som sker med AI og kommunikation lige nu. Det er en podcast hvor man først og fremmest skal føle sig i godt selskab, og hvor lytteren gerne må sidde med både et smil om læben men også tanker i hovedet, når den slutter. 

Vi er nysgerrige på fremtiden, men fornemmer også, at det ikke er alle de teknologiske landvindinger som nødvendigvis vil føre til en fremtid, der er rar at leve i.

I hvert program debatterer vi aktuelle design-, teknologi-, kultur-, og samfundsfænomener og forholder os til om de lægger den rigtige sti mod fremtiden- eller man bør gå en anden vej. Emnerne kan være alt fra AI-terapeuter, AI kærester og designerbabyer. Til longevity trends, robotter og kunst. Noget kan gå godt- andet kan måske føre til menneskehedens undergang. Undervejs understreger programmet, at vi kan få det som vi vil have det, men vi har alle et ansvar. Og så må du have held og lykke med det- ihvertfald.  

Du kan lytte, hvor end du lytter til podcasts. 

Følg og kontakt @christianevejlo @kristinamay og @kimscherers på LinkedIn eller Instagram.

Programmet er produceret af Kim Scherers fra SlowKiss productions.

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × 4 =

No Comments Yet.