Nyt afsnit af Del og Like: Død og data – evigt liv eller træk stikket?
Del og Like er en podcast om de digitale dilemmaer, som vi alle forholder os til i hverdagen. I Del & Like episode #5 spørger Christiane Vejlø en komiker og en direktør om de har lyst til at deres digitale jeg lever videre, efter vi dør. Vi taler om hemmelige digitale skuffer og efterladte som skal have adgang til familiefotos. Og det er sjovt!
I dette program kan du høre om Le Gammeltofts Vild med Dans-numse og Anders Stjernholms hemmelige skuffe.
Vi lever videre på det store internet, og hvorfor kan du høre mere om i episode #5 af Del og Like, hvor Christiane Vejlø sammen med ekspert i digital arv Astrid Waagstein gør os lidt klogere på, hvad der bliver af os digitalt, når vi dør – og hvorfor det er en god idé at beslutte, hvem der skal have passwordet til dine hemmelige mapper med billeder på computeren. Hvis du altså vil dele dem med nogen, efter at du har trukket stikket.
I dagens episode kommer panelet ind på, hvordan man lever med grimme billeder, der for evigt ligger på nettet, hvorfor gravpladser kan være forældede mindeplader og trænger til en QR-kode og om VR bør bruges som løsning til at genoplive afdøde familemedlemmer.
For når et menneske dør, er det en naturlig del af de pårørendes praktiske opgaver, at sikre at jordisk gods bliver fordelt mellem arvinger, forsikringer bliver udbetalt, bankkonti bliver lukket og boliger bliver opsagt. Men hvad med den digitale arv? Facebook, Instagram, Twitter, iCloud, LinkedIn, Tinder og Dropbox fortsætter som intet var hændt. Og hvad med alle mapperne med et liv i billeder på computeren?
Over 90% har ikke taget stilling til, hvad der skal ske med vores data, når vi dør, og en ny undersøgelse fra Oxford Internet Institute viser, at der sandsynligvis vil være flere døde end levende på Facebook inden for 50 år. Der er derfor god grund til at tage stilling til, hvad der skal ske med os på de sociale medier, efter vi har forladt jorden.
Begge panalister har også haft døden tæt ind på livet og har skulle forholde sig til praktik i en sorgperiode. For Le Gammeltoft drejede det sig om hendes gamle ven dj Kjeld Tolstrup og for Anders Stjernholm var det hans egen far og en mærkværdig multigenereret besked fra en onkel fra det hinsides.
Måske kunne løsningen være som canadieren Joshua Barbeau, der i en ung alder mister sin forlovede. I sin sorg tager han dataen fra chat, e-mail og billeder og genskaber sin forlovede så han kunne sidde og føre samtaler med hende.
Men hvem har egentlig retten i sidste ende til at bestemme, hvad der skal ske med vores data efter vi dør? Og skal man se vores digitale data ligesom fysisk ejendom eller privatlivsbeskyttelse for den afdøde?
Tja, faktisk er problematikken så ny, at der ikke findes meget lovgivning på området. Det hjælper ekspert i digitial arv, Astrid Waagstein, os med at forstå lidt bedre og kommer med nogle konkrete tips og råd til hvad man kan gøre.
For selvom du enten er ligeglad med, hvem der ser dine ting efter du er død som Le Gammeltoft fortæller om i programmet, eller omvendt har nogle hemmelige skuffer ligesom Anders Stjernholm, som helst ikke bør se dagens lys, er det en god idé at forholde sig til, hvad der skal ske med din data når du dør.
Vært er Christiane Vejlø. Programmet er produceret af Ninette Birck og Elektronista Media for Algoritmer, data og demokrati projektet.
Lyt ved at søge på podcasten Del og Like i din appstore. Programmerne udkommer også i podcasten Elektronista, som du finder gratis samme sted. Hvis du vil dele dit eget digitale dilemma eller har forslag til emner finder du @christianevejlo på både Twitter og Instagram.
…..
Shownotes og links fra episode #5
Anders Stjernholm på Twitter, Facebook og Instagram. Anders er forperson for Ateistisk Selskab.
Le Gammeltoft på Twitter, Facebook og Instagram. Le er founder og CEO af heartbeats.dk.
Lyt til Le’s podcast Bucketlist.
Ekspert i digital arv og Ph.d.-studerende Astrid Waagstein fortæller sin historie, om da hun mistede sin mor.
Læs artiklen fra Zetland om canadiske Joshua Barbeau, som genoplivede sin afdøde forlovede som chatbot.
Er du klar til det evige digitale liv? Artikel om at genoplive afdøde virtuelt med digitalt DNA.
Må man vække de døde til live i VR? Videoen panelet taler om, hvor en sørgende mor, møder sit barn i VR tre år efter barnets død.
Om død og dating.
Hvad sker der med vores liv på internettet, når vi dør? Artikel fra Videnskab.dk
Guide til lukning af konto på Facebook.
Evigt liv – Din digitale efterdødsoplevelse.
Ny service holder afdøde i live på nettet.
Artikel fra The Guardian om forskere der arbejder på at opnå digital udødelighed gennem AI.
Her finder du mere information om digital arv og testamenter:
Astrid Waagsteins side Digitalarv.dk, Testamente.dk, Landsforeningen Liv og død, HjulmanKaptain om digital arv, personlig historie fra Begravelse Danmark om at tage stilling til digital arv.