Har manosfæren drysset lidt på dansk politik?

6 Min læsning

Det har længe været et fænomen på de sociale medier. Den såkaldte Manosfære. Lige nu er den særlige mandekultur under lup med Louis Therouxs Netflix dokumentar Inside The Manosphere.  Men meget tyder på at tendensen med luksuslivsstil, machokultur og et kritisk kvindesyn også har dryppet lidt på dele af dansk politik. Måske har der endda været stemmer i det?

Lad os først lige se på hvad vi egentlig mener, når vi taler om manosfæren. Denne særlige machokultur er vokset frem på internettets mange sociale fora. Den udspiller sig ofte gennem hårdtpumpede, muskuløse mandlige influencere som ivrigt fremviser deres trænings- og kostrutiner. De udstråler succes og poserer med dyre biler, jakkesæt og glimtende urer. De praler med et luksusliv i Dubai, Marbella eller Miami, og de kalder sig selv for “alfa-males” og taler nedsættende om såkalde “soy-boys”. Mænd som ikke abonnerer på krop, krypto og kreatin. 

Manosfære influencerne tjener penge ved at at lokke deres typiske meget unge, mandlige følgere med hurtige gevinster. Typisk via mistænkelige investeringsmuligheder eller ved at sælge kurser som overbeviser de unge, usikre drenge om at det hurtige, rige, stærke liv, hvor det altid er let at score damer, er indenfor rækkevidde.

De promoverer produkter og skaber trafik via provokerende indhold på social media kanaler, og de omgiver sig ofte med og indgår i partnerskaber med storbarmede modeller fra den erotiske platform OnlyFans.

Men kvinderne har de ingen respekt for. I manosfæren er modus operandi, at manden dominerer over kvinden. De bestemmer hvad deres kvinder må og ikke må. Og de insisterer selv på at have mange forskellige partnere. Noget de naturligvis ikke kan acceptere kvinderne har.  Deres forhold til kvinder er ofte præget af mistænksomhed, manglende respekt, kontrol og en idé om at kvindens eneste værdi kan måles ud fra, hvor lækker hun er.

Disse influencere har millionvis af følgere. Nogle abonnerer fuldt ud på deres løfter og livsstil. Andre unge drenge fortæller at de “bare synes det er sjovt”, når Andrew Tate taler om at kvinder selv er skyld i voldtægt, eller når HSTikkyTokky kalder den eneste kvinde i lokalet for hans “opvaskemaskine” eller optager kvinder han har sex med på video.

Men hvad i alverden har det med dansk politik at gøre? 

Som bekendt så spreder kulturelle fænomener sig ofte over tid, og når de drypper ned i mainstream kulturen er de sjældent så ekstreme, som der hvor de starter. Her over 115 år efter kvinderne fik stemmeret i Danmark er der tilsyneladende både penge og stemmer i livsstilen, hvor manden dominerer og kvinden bliver betragtet som mindreværdig. Drømmen om rigdom, ultimativ frihed, flotte jakkesæt, store muskler, krypto valuta og om ikke at blive sat på plads af nogen. (Slet ikke damer i chef-eller topolitiker stillinger) drysser fra især dele af højrefløjens partier.

Troels Lund Poulsen er ikke ligefrem arketypen på alfamale. Men selv han låner lidt strong man energi fra både influencere og Trump med et muskuløst AI genereret Rambo billede. 

Hos Borgernes Parti trækker nyvalgte Jacob Harris derimod temmelig meget på den helt særlige luksusæstetik kendt fra de “dyre”  mandlige influencere. Han har tilsyneladende som dem været begejstret for at tjene penge på andre folks penge gennem en ifølge Ekstra Bladet ulovlig investeringsvirksomhed. I en video med billeder af smykker og luksusrejser ser vi det liv vi kan få, hvis vi bare vil “‘drømme stort, starte småt, handle nu!'” som AI stemmen siger på engelsk. Altså investere via Harris firma. Harris nyder øjensynlig også gerne selv den dyre livsstil med besøg i Dubai og i Christian Louboutin butikker og transaktioner med bitcoin. Vel at mærke privatforbrug gennem kørt gennem en virksomhed. EB har videoen.

Hos en anden ansat i Borgernes parti bliver afstanden mellem den kloge, erfarne mand og den dumme, smukke kvinde, hvis seksualitet åbenbart overskygger alt, hårdt tegnet op. Asger Garde. Manden bag mandebogen “Mand kend din styrke”. På sin FB skriver han, at unge, smukke, uerfarne kvinder er blevet valgt ind på bekostningen af erfarne, ældre mænd. 

Garde bemærker ikke historikken med ganske nydelige danske mænd, som har gjort deres entré tidligt i politik. Fx. Alex Vanopslagh (27),  Anders Fogh (25), Mads Strange (26), Morten Messerschmidt (27). Her har et pænt udseende og en ung alder fint kunne co-eksistere med kompetencer. 

Hos Borgernes Parti er partiformand Lars Boje Mathiesen udpræget “anti woke”, og han har heller ikke meget til overs for naturlige funktioner i kvindekroppen. Han har tidligere sammenlignet kvinders menstruation med at “skide i bukserne” og anbefaler kvinder at tage P-piller, hvis de ikke har råd til at betale for bind. Men også han er en stærk mand, som under valgkampen i et interview nåede at tale om hvor meget han kan løfte i fitnesscentret. 

I den lidt mere light udgave af manosfære-krymmel, så er pæne jakkesæt og business succes også en del af myten hos Liberal Alliance. Der bliver appelleret til styrke og lovet succes hos “dem der kan og vil”. 

Plakater af partiformanden hænger som idol merch på drengeværelser rundt omkring i landet, og partiet har med stor social media aktivitet virkelig formået at ramme de unge præ-vælgere og tik tok brugere, der drømmer om det gode, frie liv.

Partiformand Alex Vanopslagh har selv peget på partiets popularitet hos “CBS uddannede mænd i blå skjorter”.

Partiets unge løve Mads Strange har i et interview fremhævet væsentligheden af et særligt mandligt groomet udseende og en æstetik, han vurderer som mere succesfuld. Han beskriver hvordan en person som “Ikke har styr på tingene” ser ud. “En ung kvinde, som måske stemmer Enhedslisten. Lad os sige, at hun har blåt hår, ring i næsen, hun har sweater på. Jeg antager, hun måske ikke har været i bad i dag, fordi det ikke er godt for klimaet. Hun har måske hår under armene”.

Mads Strange har også udtalt at mænd er bedre end kvinder til “tankesport” som skak, og han har argumenteret imod kvindelig værnepligt fordi kvinder hellere skulle blive hjemme og føde børn.

I et demokrati er det muligt at drømme om et bedre liv. Er man allerede på internettet blevet lovet rigdom, frihed og succes. Har man set den ene efter den anden video med historier om manipulerende kvinder, der ikke kan andet end at se sexede ud. Har man hørt om den dybe stat, som vil bestemme over borgerne og tage deres penge. Så er man måske klar til at sætte sin stemme på en politiker, der taler lidt af det samme sprog. 

Naturligvis er der stadig langt fra danske politikere til manosfærens influencere. Men en valgkamp handler om succes og opmærksomhed, og det ser ud til, at nogen har lånt lidt Det virker og appellerer til dele af vælgerbasen.

For billedet af den “rigtige mand” med muskler, finansielt overskud, kønsmæssig overlegenhed og total frihed lokker på internettets mange platforme. Og nu også lidt i dansk politik.

TV2 sang om “Rigtige mænd” i 1985. Om end det dengang var ironisk ment. Nu mener flere det gravalvorligt. 

“Jeg har mig selv, mit liv, min fremtid, mit job. 

Velstillet, velklædt uafhængig og friJeg starter der, hvor andres drømme holder op

Her er liv og her er glade dageHer bli’r stærke kvinder altid svageIkke flere bløde meninger, forståelse og snakIkke mere tid at spilde

Her er sex og her er smukke pigerHer er kvinden – ned på alle fireIkke mere vrøvl og ikke mere overflødig snakIkke mere tid at spilde”

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

seventeen + eleven =

2 Comments
  • Klaus
    marts 28, 2026

    Jeg er enig i, at det er en bekymrende udvikling, hvis manosfæren begynder at sætte sit præg på dansk politik. Debatten risikerer at blive mere polariseret og mindre nuanceret, hvis vi importerer konflikter fra de mere ekstreme online miljøer. Vi bør holde fast i en saglig og respektfuld tone – også når det gælder kønsdebatten

  • Adam
    april 3, 2026

    Ja, hvis ikke man har noget indhold, så må man jo fokusere på sit udseende. Det gælder vist i runde tal for 50% af alle – både mænd og kvinder.