Bliv klogere på metaverset og forstå hvorfor gaming spiller en central rolle i det

3 Min læsning

Alle snakker om metaverset. Men hvad er det egentlig, og findes det faktisk i forvejen? Elektronista giver dig et introkursus og et kig ind i fremtiden.

Hvad er metaverset egentlig?

Alle snakker om metaverset. Faktisk så snakker alle så meget om det, at Facebook valgte at skifte navn til Meta fordi Mark Zuckerberg er overbevist om, at det er fremtiden for teknologi, og faktisk fremtiden for alting.

Men hvad er metaverset egentlig? Faktisk kommer hele idéen, og navnet, fra bogen “Snow Crash” der udkom tilbage i 1992. Den beskrev en digital verden, hvor vi alle sammen havde en digital figur, vi kunne bevæge os rundt med for at udforske et alternativ til vores grå virkelighed. Hvilket faktisk også er nogenlunde det som Meta pitcher:

Og i løbet af de sidste par år har metaverset fyldt rigtig meget i både det som Meta / Facebook har snakket om, men også stort set samtlige andre virksomheder på børsen. For når de nævner, at de vil involvere sig i metaverset (som da Disney gjorde det i februar) så har det en positiv konsekvens på deres aktiekurs.

Men spørger du nogen om hvad metaverset er, så kan ingen rigtig svare på det. Ikke udover at det er vigtigt, måske har noget med kryptovaluta og NFTer at gøre og helt sikkert er fremtiden.

Metaverset er faktisk allerede ankommet, og der er flere af dem

Men metaverset har faktisk allerede eksisteret i noget tid. For det som alle beskriver i form af en “digital verden, hvor en figur bevæger sig rundt og interagerer med andre” lyder rigtig meget som et computerspil.

Second Life var et af de første rigtige metaverser vi havde, og findes faktisk den dag i dag

Du husker måske Second Life, som var pioneeren indenfor dette område. I dag er det spil som Fortnite og Roblox, der allerede i dag byder dig velkommen i kæmpe store digitale verdener, hvor millioner og atter millioner af mennesker samles. Ikke bare for at spille de to spil, men også være sammen med deres venner og bare hænge ud.

I Fortnites “Party Worlds” er der ingen krig eller kamp. Det er bare folk der hænger ud i spillets verden

Fortnite er endda gået så langt, at de tilbyder dig at fjerne selve den konkurrencebaserede spildel, så du bare eksistere i spillets univers med dine venner uden tidspres eller modstand. Nogle gange endda med muligheden for at være digitalt med i en koncert med folk som Ariana Grande og Travis Scott.

På mange fronter er Fortnite faktisk allerede et metavers, og fremtiden for det sociale netværk. For andre er det Roblox og i fremtiden er det et helt nyt spil vi ikke kender til. Én ting er sikkert, og det er at metaverset ikke kommer til at blive domineret af én platform på samme måde, som at Facebook dominerede i mange år. Det vil blive fragmenteret og fordelt ud på folks interesser og måden de ønsker at samle sig på.

Metaverset er stadig ved at finde sig selv

Selvom alle snakker rigtig meget om metaverset, så kan det bedst sammenlignes med dengang vi havde MySpace og Arto som de sociale netværks. Dengang var hele idéen om “det sociale netværk” stadig ved at finde sig selv, og metaverset mangler endnu en Facebook-lignende løsning, der kan sende metaverset med raketfart ind i mainstram verdenen og for alvor starte den forandring det vil være.

Indtil videre må du nøjes med digitale koncerter i Fortnite, virtual reality møder i Meta Quest headsets og bruge de gode gammeldags sociale netværks uden store digitale verdener at udforske.

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twelve + 7 =

No Comments Yet.