TIL LILLE NØRD: BABY WIFI VÆGT

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Vægt er som regel den første ting forældre ved og i øvrigt fortæller om deres nyfødte. Alle nybagte forældre ved at hvert eneste gram på den lille guldklump tæller. Derfor ser vi selvfølgelig også nu verdens første internetforbundne babyvægt fra Withings.

Withings smart baby scale fungerer som en typisk babyvægt, hvor man lægger babyen i en lille vugge og ser hvad vidunderret så kan præstere af gram. Når babyen bliver til junior og selv kan stå op kan vægten nemt ombygges til det.

Baby vægten går trådløst på internettet og sender oplysninger om barnets vægt og vækst videre til et interface som bringer overblik og det hele. Man kan også få adgang til det hele via gratis iPhone og iPad apps. Selvfølgelig er det muligt at dele resultaterne på Facebook (men det skal man lade være med, hvis nogen spørger mig).

Smart babyvægten er næppe absolut nødvendig for at holde øje med helt almindelige babyer. Men ved for tidligt fødte premature børn eller børn som af andre årsager har svært ved at tage på, virker det som en god løsning til hjemmemonitorering. Uden at den kan erstatte sundhedsplejersken. Der er selvfølgelig også bare masser forældre som ikke kan få nok af at tracke deres barn, og er man samtidig lidt nørdet og har man endda stiftet bekendtskab med Withings voksen wifi vægt, ja så kan det jo godt være man alligevel bare må have babyvægten.

Resultaterne fra Withings babyvægten kan samles med data fra Withings voksen version af en wifi vægt og Withings blodtryksmåleren. Ikke at tallene (forhåbentlig) hænger sammen, men mere for at samle det hele på samme dashboard.

Withings Smart Baby Scale kommer til salg fra andet kvartal i 2012.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 − 11 =

No Comments Yet.