Julekatalog fra BR er kønsneutralt

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Julekataloget fra BR viser med al tydeligvis, at det er muligt at kommunikere kønsneutralt uden at være emsig eller forceret.

Konsneutralt-legetojskatalog-BR

Det er ikke længe siden jeg lavede en blogpost om hvor afgørende lighed for legetøj kan være for børns fremtidige karrierevalg. Læs posten Tager legetøj det frie karrierevalg fra børn? Det siger sig selv at hvis f.eks. piger en hel barndom mere eller mindre tydeligt får at vide at de skal lege med babyer, prinsesser, strygebræt, perler og cupcakes og holde sig fra at lege mekaniker, tømrer, astronaut, den lille kemiker eller robotbygger, så er den slags  fag nok ikke så tæt på, når de står og skal vælge uddannelse.

Derfor er det med stor begejstring jeg bladrer det nye jule BR katalog igennem med min 5 årige. Kataloget viser med al tydeligvis, at det er muligt at kommunikere kønsneutralt uden at være emsig. Det er simpelthen bare ingen sider, som råber at det her legetøj er mere til det ene end det andet køn og legetøjet for lov at stå sammen i en dejlig, fri blanding med billeder af både piger og drenge der leger. Det giver børnene (og ikke mindst forældrene) mulighed for at vælge mere frit. Godt gået BR. Vi handler hos jer i år!

Hvad synes du om det nye katalog? Er du glad for at dit barn ser børn lege på tværs af de traditionelle opdelinger? Er du ligeglad? Eller synes du “piger skal være piger og drenge skal være drenge”?

Opdatering 13/11. Det forlyder at Føtex også forsøger at bløde op for de stereotype kønsroller. Og så var der Bilka- de valgte så at gå med kønsroller fra sidste år tusind. (billedet sendt ind til os fra en læser).

IMG_9771

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 × 3 =

13 Comments
  • Morten Vadskær
    november 8, 2013

    Ja det er fint. Jeg forstår bare ikke, hvorfor der ikke må være forskel på drenge og piger. De piger, der gerne vil lege med Skylanders er p*ss*ligeglade med om baggrunden er blå og kaster sig bare ind i legen.
    Og resten af livet skal de alligevel bruge på at adskille sig fra det modsatte køn og være enten maskulin eller feminin. Så en lyserød og lyseblå baggrund gør ingenting i min optik.

    • christiane
      november 8, 2013

      Hej Morten
      Der må gerne være forskel. Men hvis pigernes forældre ikke køber Skylanders til dem (fordi kataloget og andre siger det ikke er for piger) og når deres veninder ikke spiller det, så er der altså lidt længere hen til at kaste sig ind i legen. Og så er jeg egentlig ikke enig i at man resten af livet skal være enten feminin eller maskulin. Jeg mener man skal have frihed til at sammensætte sin identitet frit. Og frihed kommer af accept og tolerance. Og det starter i barndommen :-)

      Christiane

      • Morten Vadskær
        november 13, 2013

        Synes såmænd godt man kan acceptere og tolerere folk med en pink eller blå baggrund. Min dreng har en blå cykel og min pige en lyserød. Min pige cykler lige så tit på den blå cykel og omvendt. Men det var de cykler, de helst selv ville have, da de skulle vælge.
        Men nu har vi også nej tak til reklamer, så de ser slet ikke disse forud definerede fordomme fra reklamebranchen. Men er åbenbart påvirkede alligevel :-)

        • Eva
          november 18, 2013

          Børnene bliver vel også påvirkede af institutionerne og de andre børn!?

    • Allan
      november 8, 2013

      Hvorfor adskille sig fra det modsatte køn? Hvorfor være enten maskulin eller feminin? Jeg er helt uenig. Det er den slags sort/hvide synspunkter der gør det svært for dem/os, som hverken/både er maskuline OG feminine.

      Er i øvrigt helt enig med dig Christiane, og tak fordi du tager det op. Hvis jeg havde børn, så havde jeg taget dem på julegaveindkøb i BR et par ekstra gange i år.

  • Torben Linnemann
    november 8, 2013

    Jeg kan kun gentagne mig selv. Det er ikke kun katalogerne, det er mest forældrenes ansvar. Hvis bare de introducerer deres børn for muligheden så skal pigerne nok gribe et rollespils sværd og drengene lege med dukker.

  • Malene Hald
    november 8, 2013

    Helt enig med Christiane her! Det er dælme da rart at der sidder nogle derude, der godt kan lade være med at thinke pink bare fordi, det er til piger. Ja, det er selvfølgelig primært forældrenes opgave men det hjælper ikke, hvis resten af samfundet render rundt og putter ungerne i stereotype kasser. Der er jo ikke alle piger (eller drenge) der er som gennemsnittet, vel?

    Bare se Wikipedias seneste fuck up med den lyserøde side. De tror de mangler kvinder, men egentlig mangler de nogle mennesker med nogle bestemte kompetencer og interesser – ikke nogen af et bestemt køn. Det havde de bare ikke fattet.

    Skylander fanger nogle bestemte børn, men nogle bestemte interesser – ikke kun drenge. Der er jo også drenge som ikke leger med Skylander …

  • Trine
    november 8, 2013

    Vi “skider” lidt på neutrale kønslegetøj, for at si det slik.. Lillepiken på 4 har barbiedukker, dukker, køkken og Lego Friends, men endu mere togbane, biler, flexitrax, bilteppe, bilhus og så videre.. Og hennes ønskeliste til nu (ifølge henne) hedder: Traktor, Lastebil med dyr, mer flexitrax, Lego Friends, Lego City og dyr generelt.. Og det må hun da sagtens have lov til;)

  • christiane
    november 8, 2013

    Hej Trine
    Lyder som om I bare ikke rigtig tænker i køn men mere i sjovt legetøj, og det er jo lige præcist derhen vi skal. Hurra for det!
    Heldig lillepige i har :-)
    Bedste hilsner
    Christiane

  • Sisse L
    november 8, 2013

    Well done BR! Det er rart at se hvor naturligt det er opstillet, hvis man altså kan det ;) BR skal dog bestemt ikke have ros for valget af børn, en enkelt pige med asiatisk look og en enkelt mulat pige har sneget sig ind resten er ‘hvide’ børn. Det undrer mig nu lidt?!

  • Dennis Laursen
    november 13, 2013

    Det lyder meget flot, men det passer jo ikke.

    Det er rigtigt, at der er billeder af drenge, som leger med babyer og støvsuger, men til gengæld er det kun drenge, som leger med værktøj. Kønsneutraliteten går således kun en vej, nemlig mod at drenge skal lave “pige-ting”, men ikke at pigerne skal lege, at de hænger lamper op eller bygger huse.

    Se side 6 og 58, som er de eneste sider, hvor der er værktøj, og der er dér kun drenge på billederne.

  • christiane
    november 13, 2013

    Hej Dennis

    Det er selvfølgelig indlysende at det skal gå begge veje. I virkeligheden handler det efter min mening ikke om at drenge SKAL lege med pigeting og piger SKAL lege med drengeting. Det handler om at de skal have lige muligheder for det hele- så det netop ikke handler om køn men om interesse, og det viser man ikke ved at holde fast i gammeldags kønsroller som kommunikerer at legetøjet er mere til det ene end det andet køn.

    kh
    Christiane