KVINDER ELSKER (STADIG) TEKNOLOGI

Af Christiane Vejlø

Mænd elsker at nørde med teknologi og kvinder hverken kan eller vil forsøge sig med den slags rod. Er det ikke sådan det er?

At det tekniske er mandens domæne og hvis man endelig skal sælge en mobiltelefon eller en computer til en kvinde, så gælder det om at klistre den til med sommerfugle og så ellers sørge for at kampagnen bliver trykt i power pink gerne med et billede af noget neglelak i samme farve? Det er ikke så lidt vi kvinder har skulle lægge ryg til når man ser på både produktudvikling og markedsføring af forbrugerelektronik gennem tiden.

Ofte har koblingen mellem kvinder og teknologi (hvis den overhovedet er blevet lavet) resulteret i nogle frygtelige bastarder som f.eks. den læbestiftsformede mobiltelefon med indbygget spejl og kampagnen for computere som gav adgang til strikkeopskrifter og tips til børnepleje. Andre gange skulle man tro, at de her kvinder som jo vel at mærke udgør over halvdelen af befolkningen og dermed også af den potentielle købekraft har været usynlige.

I mit arbejde med kvindelige teknologibrugere har jeg ikke tal på de gange jeg har hørt en kvinde fortælle om den dag, hun stod i elektronikbutikken klar til at bruge flere penge end hun havde brugt på sko i årevis, og så var det alligevel hendes kæreste eller mandlige ven som ekspedienten automatisk henvendte sig til. Der er blevet skudt ved siden af så mange gange, fordi kampagner og produkter som reducerer kvinder til små, yndige væsner der kun går op i make up og glade cupcake farver simpelthen ikke hænger sammen med det kæmpe potentiale der ligger hos en gruppe forbrugere som er fuld af facetter og behov som de her produkter faktisk kan dække, hvis der bliver fokuseret på mennesket frem for på en meget stereotyp udgave af kønnet. Eller i den helt anden grøft- alle de tekniske detaljer, som altså ikke siger en helt almindelig bruger M/K en hujende fis.

Lad os lige én gang for alle få manet fordommen om at kvinder ikke interesserer sig for teknologi i jorden og så komme videre. Selvfølgelig gør vi det, og vi kræver det samme af vores gadgets, som de fleste mænd i øvrigt også gør. At de udfylder vores praktiske behov, at de gør livet nemmere (og ikke sværere) og så må de i øvrigt også godt se godt ud. Det som man kunne kalde hverdagselektronik er blevet mainstream og en del af vores livsstil- en nærmest uundværlig part i vores alle sammens arbejde, fritid og familie.

Teknologi er ikke længere forbeholdt de få. Der er er dims til os alle, og vi er på mange måder blevet det science fiktion litteraturen kalder cyborgs- en sammensmeltning af menneske og maskine. Og hvis du lige nu stopper op og tænker ”jeg er sgu ikke smeltet sammen med nogen maskine”, så se lige om din smartphone ikke er mindre end en meter væk fra din hånd? Og tænk over hvor længe den egentlig får lov at ligge uden at du rører den? Vi er om ikke fysisk så mentalt smeltet sammen med de her små bærbare hjerner og forlængede arme som med få klik skaffer os alverdens information og hjælp til alt fra træning til arbejdsopgaver og vores sociale netværk.

Lige nu er befinder vi os midt i en fantastisk spændende tid, hvor det mere end nogensinde handler om os- ikke kun som forbrugere men i høj grad også som mennesker. Vores gadgets bliver smukkere, så vi gider have dem stående fremme, de er mindre og smartere, så vi kan tage dem med os, de spiller bedre sammen, så de bliver nemmere for os at bruge. Vi vil i den kommende tid se at udgangspunktet bliver brugeren og teknologien endelig er begyndt at tilpasse sig mennesket og ikke omvendt.

Jeg elsker min hverdag med teknologi. Jeg er vild med at have samlet både arbejde og venner i min smartphone, jeg har optur over at have ét par sporty høretelefoner til løbeturen og et andet designersæt til byturen. Jeg er begejstret, når min tablet på én dag både fungerer som børnefjernsyn på legeværelset, kokkehjælp i køkkenet og kamera i gården. Jeg elsker at mit smarttv giver mig adgang til al verdens spændende tvtjenester, og at de højtalere som den er forbundet med ikke kun giver god lyd men også er forbandet pæne. Min dejlige lap top følger mig som en trofast hund og backer automatisk sig selv up hver gang jeg er hjemme. Jeg har en app til alt fra hurtige togbilletter, interessante podcasts, spændende bøger og hyggelige quiz’er til min bank, min eboks, mine aktier, en lommelygte, mine foretrukne medier og mit yndlingssushisted. Hvis der er et ord, som beskriver mig så er det ”teknologibegejstret”- og så er det jo sådan set ret lige meget hvilket køn jeg har.

Hvad synes du? Er du vild med “pink it shrink it” markedsføring til damerne? Eller er der smartere måder at inkluderer hele befolkningen i produktudvikling og markedsføring af elektronik? Er der i virkeligheden så stort forskel på mænd og kvinders behov? Og burde vi egentlig ikke snart være der, hvor vi ikke længere behøver at tale om køn men bare om mennesker?