Den ultimative gadget-guide til nybagte forældre

7 Min læsning

At blive forældre er en udfordring, der kan tvinge selv det største overskudsmenneske i knæ, når hverdagen byder på gråd, logistiske udfordringer og værst af alt – næsten ingen søvn. Desværre findes der endnu ikke en app, der kan downloade søvn, men heldigvis en hel del andre teknologiske vidundere, der kan lette hverdagen for nybagte forældre.

Elektronistas Josefine Silke Ekelund er nybagt mor og har fundet og testet de bedste apps og gadgets til dig, så du ikke behøver bruge din sparsomme tid på det.

 

Night shift-lysfunktion

Hvad end du foretager dig i dette øjeblik, skal du stoppe og straks tidsindstille Night shift på din smartphone. Vi lover dig, at du vil takke dig selv for det senere hen.

Night shift-funktionen sikrer, at din smartphone udsender et varmt lys fra skærmen, der forbedrer din søvn betragteligt.

Det kolde, blå standardlys påvirker nemlig hjernens produktion af det søvnfremmende hormon melatonin således, at det bliver sværere at falde i søvn igen, hvis først dine øjne er blevet udsat for det. Det samme gælder for din baby.

Du finder Night Shift i IOS´s pop up-kontrolcenter eller under skærm & lysstyrke, hvis du ønsker at indstille start- og sluttidspunkt. Til android er det p.t. nødvendigt at finde denne funktion i en app som fx denne her.

 

Babytracker-App

Det kan være svært at vide, hvad der er galt, når din baby græder, men denne app vil spare dig for mange gætterier og ikke mindst frustrationer. Babytracker-appen gør det enkelt og overskueligt at tracke babys madindtag og søvnrytme og giver derved et praj om, hvornår det næste gang er tid til disse aktiviteter.

App’en er enkel i sin opbygning og kan bruges på flere niveauer : Ex. kan den også bruges til at holde øje med babys medicinindtag, antal våde bleer eller hvor mange minutter der ammes på hvert bryst. Appen kan tilmed vise overskuelige diagrammer over de indtastede aktiviteter.

Baby Tracker findes i App Store eller Google Play.

 

Nabby babyalarm

Danskdesignede Nabby består af en fysisk babyalarm der sættes inde i ex. barnevognen og en tilhørende app, der notificerer jer, når baby har brug for opmærksomhed.

Nabby er den slags babyarlam, der har manglet på markedet i årevis og har gjort op med det gamle ”walkie talkie”-system med en skrattende alarm man er nødsaget til at flytte med sig rundt hvor man går. Nabby har også en praktisk ”lyt nu”-funktion, en temperaturalarm og kan fungere som søvntæller.

Nabby tillader, at man ex. kan høre podcast eller høj musik i høretelefoner uden at risikere at overhøre, at baby græder, og giver dermed en hel ny grad af frihed til at foretage sig ting, selvom man holder øje med en sovende baby.

Indimellem kan appen miste blue tooth-kontakten med alarmen, hvis du bevæger dig for langt væk (en høj lyd notificerer dig, hvis det sker), men det hjælper som regel at fjerne et evt. cover på telefonen for bedre forbindelse.

Nabby har fået massiv kritik på det danske forbrugermarked, men efter et halvt års intensiv brug har vi til stadighed intet at anmærke og anbefaler den gladeligt til alle nybagte forældre.

Nabby babyalarm koster omkring 1000 kr., den tilhørende app er gratis. Nabby kan ex. købes her.

 

Reshopper-App

En lille ny i husstanden kræver rigtig meget udstyr, og det er dyrt at anskaffe sig.

Heldigvis findes den meget brugervenlige genbrugs-app Reshopper, der specifikt er henvendt til køb og salg af ting til børn. Reshopper er genial, fordi du som forbruger kan søge på børneting i dit lokalområde eller et specifikt område du opholder dig i. Reshopper er tidsbesparende i forhold til at skulle finde børneudstyr på andre onlinemarkeder, og udvalget af ting til salg er generelt af høj kvalitet.

Reshopper findes gratis i App Store eller Google Play.

 

Min baby-App

Som nybagt forælder opstår der konstant nye spørgsmål omkring den uvante situation og i den henseende er hestenettet.dk din ven. Ingen ved hvorfor, men derinde kan I finde svar på alting – også de spørgsmål I ikke tør stille sundhedsplejersken.

Men – Hvis I indimellem mister tilliden til sidens troværdighed, er der hjælp at hente i Sundhedsstyrelsens officielle app Min Baby, der er henvendt til nye forældre og indeholder al information om babys første år.

Min baby er en altvidende og måske lidt konservativ sundhedsplejerske i app-form, men hun kender svaret på alle jeres spørgsmål og lader dig aldrig i stikken.

Appen tilpasser sig babys alder, notificerer om dens udvikling og minder jer om lægebesøg, vaccinationer mm. Appen indeholder også opskrifter på babymad og kan hjælpe med at finde et ammevenligt sted eller den nærmeste legeplads når du er på farten.

Min baby koster 25 kr. og fås i Google Play og i App Store.

 

Spotify søvndyssende playlister

På mange børn virker musik beroligende og kan være en god hjælper, hvis baby ikke vil sove eller bare er umulig. Spotify har en række virkelig gode og lange playlister til samme formål:

 

 

 

”Sov Sødt”

Sov Sødt er et sammensurium af sange, der lyder som blev de spillet fra en gammel spilledåse og er stærkt beroligende og rare at lytte til. Genren strækker sig fra ex. De Fire Årstider til Skinny Love og indeholder ingen uventede uptempo sange.

”Baby Nap Time Playlist”

Baby Nap Time Playlist er en sovepille i musikform, med musik der er drømmende, vokaltløst og med elementer fra naturen. Stemningen i musikken er rolig, og der er ingen genkendelige melodier hjernen kan bruge energi på.

”Baby Sleep”

Baby Sleep er en playliste med en blanding af klassiske børnemelodier og nutidige hits, fortolket som sælsomme pianonumre og strækker sig fra Mary Has A Little Lamb til Wrecking Ball.

Se andre officielle Spotify playlister under ”Kids” i browse-funktionen.

Mini jack dobbeltledning

De fleste nybagte forældre finder tryghed i at sove i samme rum som baby, men det kan også give nogen udfordringer i forhold til at opretholde diverse hverdagsaktiviteter, uden at baby vågner.

En af disse kunne ex. være at se serier og her er det et problem, da lyden forstyrrer babys søvn.

En løsning er at bruge et mini jack dobbeltstik til høretelefoner eller headset, så I begge kan følge med i serien, uden at skulle undvære lyden på henholdsvis højre eller venstre øre. Smart!

Stikket kan fås til under 100 kr. ex her eller her.

Infrarødt termometer 

Som forælder slipper man ikke for før eller siden at skulle tage sit barns temperatur, og det kan godt føles lidt ubekvemt at skulle bruge et endetermometer på en lille baby, ikke mindst hvis barnet er dårligt.

Tyske Beurer har udviklet et effektivt infrarødt termometer, der på få sekunder med stor nøjagtighed kan måle temperaturen i panden eller øret. Termometret kan også bruges til at måle overfladetemperaturen på indholdet i en sutteflaske, da det ikke har direkte kontakt med det objekt det måler på.

Beurer FT65 termometret vandt i 2016 en test hos forbrugersitet Testguro og kan fås ex. her

 

HelloMind hypnose-App

På Elektronista.dk har vi tidligere skrevet om vores begejstring for Hello Mind-appen, og som tool til nybagte forældre lader den bestemt heller ikke noget tilbage at ønske.

Som forældre til småbørn bliver tålmodigheden ofte sat på prøve, og den nye livssituation kan for nogen opleves som en stor omvæltning med dertilhørende bekymringer. I Hello Mind-appen kan du få et pusterum og lytte til en beroligende session der hjælper dig med at få orden på tankemyldret.

Appen indeholder bl.a. anbefalelsesværdige sessioner som ”Jeg har fået et barn” eller ”jeg er gravid” hvis du endnu ikke er forælder.

HelloMind er tilgængelig i App Store og i Google Play og er abbonomentsbaseret. Enkelte af HelloMinds Boostere er dog gratis.

White Noise-App

Måske kender I allerede tricket med at tænde en hårtørrer for at få baby til at sove eller holde op med at græde. Hemmeligheden bag fænomenet kaldes white noise, og det er videnskabeligt anerkendt, at den slags monotome lyde har en beroligende effekt. White noise som ex lyden af en vaskemaskine eller en bil indeholder hele det for mennesket, hørbare frekevensspektrum som derved holder andre lyde ude.

Der findes et utal af white noise-apps og playlister på Spotify, og måske skal I prøve lidt forskelligt for at finde netop den lyd, der virker på jeres baby.

Et godt bud på en app er Sound Sleeper, der bl.a. både indeholder lyden af en vintage hårtørrer, en vedvarende Shhhh-lyd, og den lyd af skvulp og hjertebanken baby kan høre på fosterstadiet.

Sound Sleeper kan fås gratis i App Store og i Google Play. Hver lydsession stopper efter 30 min, men der kan købes ubegrænset adgang for 39 kr.

 

Power bank

Alle de nye apps og de mange gogglesøgninger på diverse babyrelaterede spørgsmål sluger strøm, og som nybagt forælder kan det hurtigt udvikle sig til en potentiel meget irriterende situation at løbe tør for batteri.

Derfor er det en fornuftig beslutning at anskaffe sig en powerbank, der hurtigt kan lade telefonen op og afværge diverse uhensigtsmæssige scenarier.

I Elektronista Shop kan du ex. få en handy og fin powerbank i space gray på 4000 mAH, som svarer til ca. to fulde opladninger af en Iphone. Find den her.

 

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

14 + 5 =

1 Comment
  • Christian / MetroMand
    juni 24, 2017

    Har prøvet et par af de nævnte apps, men der var da et par nye, der skal have et skud imens jeg venter i spænding på hvornår den mirakuløse instant-sovepille til nyfødte bliver opfundet :D

    Alternativt må man gerne opfinde flere timer i døgnet, så os nybagte forældre kan få sovet lidt mere.