SPIL APPBEFALING: ER DU DEN STØRSTE VOVEHALS DER FINDES?
Tør du køre en motorcykel gennem et loop? Hvad med at flyve hen over en bunke biler? Køre på et hjul? Hvis du synes det lyder mere sjovt end farligt er her spil-app’en til dig!
Joe Danger frygter intet. Han er verdens bedste stuntmand, og hans motorcykel er hans bedste ven. Men sådan var det ikke altid, og i iOS spillet Joe Danger får du muligheden for at tage Joe fra hans første stunt-job hele vejen op til at have hovedrollen i hans egen film.
Evil Knievel i lommen
For at hjælpe Joe med at blive stunt-kongen, skal du køre en masse ræs med ham, hvor du skal lave stunts, undgå forhindringer og samtidig indsamle mønter så du har råd til nye kostumer og baner. Spillet har en fantastisk rytme, hvor det konstant introducere nye udfordringer, så du ikke begynder at kede dig, og så er der en masse sjove kostumer at give Joe på.
Når du kommer ud på banen gælder det om, at holde tungen lige i munden og selvom de første mange baner er ganske lette bliver det med tiden særdeles udfordrende når du både skal hoppe, dukke og indsamler mønter på banen. Alt imens du kører ræs mod en rival. Det er hektisk og fantastisk sjovt!
Masser af spil for pengene
Du får rigtig meget spil for pengene i Joe Danger, og hver bane tager maksimalt et minut at gennemføre, så der er altid plads til lige at presse et ekstra løb ind her og der i løbet af dagen. Især fordi du også kan gå tilbage til hver enkelt bane og se om du kan gøre den perfekt for endnu flere point.
Spillet er rigtig godt til de mindre fordi det er nemt at forstå og komme igang med, men er du lidt ældre vil du finde rigtig meget dybde når det gælder om at få alle stjerner i spillet (lidt i stil med Angry Birds). Og så er der en herlig Elvis stemning over hele spillet, der bare er fantastisk.
Joe Danger er en universal app og virker på både iPad og iPhone. Spillet koster i skrivende stund 7,-