Robotter dominerer verdens webtrafik
Af Leif Bomberg
“Bots” dominerer verdens internettrafik. Kun 40 pct. af web-aktiviteten skabes af mennesker.
Hvis du render ind i en trafikprop på internettet, så kommunikation og overførsler pludseligt bliver langsommere, skyldes det sandsynligvis ikke, at andre brugere har lagt bestemte sider ned.
Det kan lige så godt være skadelige (eller godmodige) “bots”, der er på færde. De står nemlig efterhånden for over 60 pct. af al webtrafik i verden.
Til gengæld skaber mennesker kun 40 pct. af verdens webtrafik med f.eks. emails, streaming, downloads og besøg på hjemmesider.
Nogle vil synes, det er uhyggeligt. Andre vil sikkert mene, at det er en hel naturlig konsekvens af, at vi bruger søgemaskiner så meget på internet.
Bots bruges nemlig i høj grad til at søge automatisk på websider verden over. Med forskellige formål, der langt fra altid er lige pæne i kanten.
Halvdelen af bots er ”gode” – de anvendes af søgemaskiner som Google til at indeksere websider.
Den anden halvdel af den automatiserede trafik er ”onde” bots – spam maskiner og anden form for malware….