NYE TABLETS PÅ VEJ FRA SAMSUNG, HTC, LG OG TOSHIBA
Af Christiane Vejlø
Der er masser af nye tablets på vej. De ligner hinanden rimelig meget og de fleste er på Androids styresystem Vi har kikker lidt nærmere på især Samsungs Galaxy Tab 10.1
Vi har allerede set Galaxy Tab tabletten fra Samsung (og ja- jeg nægter at kalde den en “tavlecomputer”. Lyder som om den danske folkeskole er involveret og så bliver det næppe særlig effektivt). I Danmark nåede Galaxy Tab faktisk at komme før iPad’en i efteråret 2010.
Fint nok med en udfordrer på markedet, men Galaxy S er med sine 7 tommer altså et noget underligt midterbarn. Den er hverken fugl eller fisk- for stor til at være en fiks mobil- for lille til at være egnet til mere avanceret multimedieindhold. Sådan lidt underlig midt i mellem men ikke på den fede måde, som 9.7 tommers iPad’en, der som den første viser, at en tablet fortjener sin helt egen kategori.
Derfor er det også fedt at se, at Samsung slår igen med en ny og noget større tablet. Samsung Galaxy Tab 10.1 (som i 10.1 tommers skærm). Denne nye power skærm fra Samsung dukker op med et virkelig godt kamera på bagsiden til foto og et ok kamera på forsiden til videoopkald. (Det har den nuværende iPad f.eks. ikke, men jeg vil æde min gamle Nokia telefon på, at den nye kommer til at få det).
Da Android ikke har noget problem med flash virker det selvfølgelig også på SGT 10.1 og så skulle diverse dele af indmaden gøre Samsung Tab storebror både god til at håndtere alt det du kan finde på -på én gang OG give dig adgang til en masse mobilt bredbånd. Hvis dit teleselskab ellers har det i sig.
Samsung Galaxy Tab 10.1 kommer med den nye særlige tablet 3.0 version af Android styresystemet, også kendt under det mere sukkersøde navn Honeycomb.
Vikan nok forvente, at den nye Samsung Tab kommer til danske butikker i forsommeren 2011, og den at den blot bliver en af mange indenfor genren. Toshiba, LG og HTC kører sig også i stilling med Android tablets.
Hint… husk du kan skrive dig op til den ugentlige digitale trendopdatering fra Elektronista og samtidig altid deltage i lodtrækning om vores gadget goodiebags. Ja ja vi ved det godt. Vi giver ting væk gratis, men kun fordi du fortjener det. Se mere om den vidunderlige service her.
Trine-Maria
februar 15, 2011Har den en USB-indgang ved du det? Jeg er nemlig dødtræt af at Apple har spærret mig inde i iTunes på min iPad – det driver mig til vanvid, at jeg ikke nemt lige kan smide et par powerpoint-præsentationer over på den! :-)
christiane
februar 15, 2011Der må jeg blive dig svar skyldig, Men jeg tror ihvertfald de fleste har HDMI, hvis vi skal tale stik :-)
Frans Josef Meyer
februar 15, 2011@Trine-Maria
Hvorfor hiver du ikke bare dine PP over på iPad’en via fx:
“FileBrowser” ?
http://itunes.apple.com/us/app/filebrowser-access-files-on/id364738545?mt=8
/Frans
Thor
marts 1, 2011Android er toppen af poppen, super brugervenligt og super lækkert design :) microsoft som var først med tablets , apple samt Nokia som vist var først med smartphones har haft deres periode, ligesom mange andre virksomheder har haft deres, de fleste android tablets kommer med noget usb eller mini usb htmi etc. kan ikke sige det nok gange, virksomheder som låsen en fast eller ikke følger en hvis standard taber i det længere løb. så god android jagt efter lidt den telefon eller tablet som passer dit behov.