Ny Instagram-inspireret app til børn er garanteret mobbefri

2 Min læsning

En helt ny billeddelings-app inspireret af Instagram er netop lanceret i Skandinavien. Navnet er Kuddle, og den er målrettet børn under 13.

kuddle 3

Man skal være 13 år gammel for at få sig en Instagram-profil. Men nu er en ny, børnevenlig billeddelings-app med navnet Kuddle netop blevet lanceret. Her kan børn mellem 6 og 13 år dele billeder med vennerne på nøjagtig samme måde, som man gør det på Instagram og Pinterest – men i et miljø, der er sikkert og børnevenligt.

Manden bag app’en er den norske iværksætter Ole Vidar Hestaas, hvis 7-årige søn mægtigt gerne ville have sig en Instagram-profil. Hestaas undersøgte markedet og opdagede, at der ikke fandtes nogle alternative sociale medier målrettet mod børn. Og så gik han i gang med at udvikle app’en i samarbejde med Red Barnet.

Nu er app’en lanceret på dansk til både iOS og Android.

kuddle 2Blandt de ting, der gør Kuddle til et børnevenligt socialt medie, er, at det ikke er muligt at kommentere andre brugeres billeder. Det er bl.a. for at undgå digital mobning.

Billedtekster er tilladt, men likes er anonyme for at undgå popularitetskonkurrencer blandt børnene.

Desuden skal en forælder godkende oprettelsen af Kuddle-kontoen og modtager mails, når barnet uploader billeder eller får nye venner på mediet.

 

”Det er vigtigt, at børn bruger sociale medier, der specifikt er tilpasset deres vidensniveau og kritiske sans. Mange af de nuværende sociale netværk er designet til et voksent publikum og er ofte ikke egnet til yngre børn, som trods deres alder både har et stort ønske og behov for at deltage i fællesskaber på sociale medier. Derfor har vi skabt Kuddle, der giver en sikker og sjov indførsel til verdenen af sociale medier,” siger Ole Vidar Hestaas.

Kuddle kan downloades til iPhones og iPads samt Android.

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 × 1 =

No Comments Yet.