Mininørden tester Minimo- de små lærer engelsk

2 Min læsning

MiniMo er et nyt spil som lærer børn (5-9 år) engelske ord og stavning. I MiniMo Town bygger børnene deres egen by ved at stave engelske ord som udløser mønter som man f.eks. kan købe huse, legepladser, statuer bænke og butikker for.   MiniNørden har testet MiniMo for Elektronista. 


En stor skorsten pumper de farverige bogstaver ud, som indbyggerne går og mangler. I MiniMo byen skabes ting på den mest magiske måde: Stavning. Når indbyggere mangler noget, så staver de navnet og på fortryllende vis skabes det med hjælp fra barnet. Nogle beder om mere slik, mens andre gerne vil have et kæledyr. De får altid hvad de ønsker, så længe de kan stave det. Men hvad mener målgruppen? Elektronista har talt med MiniNørden på 7.

Hvad er det her så for en slags spil?

MiniNørden: Minimo er et spil hvor man lærer engelsk og hvordan man staver på engelsk. Og man lærer også hvordan man kan give folk ting. Altså man staver til tingene, og så giver man det til de figurer der gerne vil have det.

Hvordan starter man en bane?

MiniNørden: Man starter banen med at stave til de ting, som figurerne gerne vil have og så er der en lås som åbner sig og så kan man unlocke nye baner.

minimo-city-1

Hvorfor er det sjovt?

MiniNørden: Fordi man lærer at læse og skrive på engelsk. Og så kan man have det rigtig sjovt med smiley uhyret som er blåt og sviner rigtig meget. Og man kan også have det sjovt med tyven. Han stjæler nemlig bogstaver.

Hvad for nogle ord skal man stave til?

MiniNørden: Jeg har lige stavet til myre, bare på engelsk. Ant. Og brown som betyder brunt.

Hvad siger du til din mor, hvis du vil have lov at spille?

MiniNørden: At man lærer bogstaverne på engelsk og dansk. Og man kan lære at skrive på engelsk og på dansk. Så lærer jeg noget. Ellers kan man ikke gå på gymnasiet eller på arbejde.

MiniMo Town findes til både Android og iPhone/iPad og koster 25 kr.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eleven − eight =

No Comments Yet.