Gys, gråd og grin- 5 ting du skal streame lige nu

2 Min læsning

Hvornår står man ikke lige og mangler en god streaminganbefaling? Mens det har været regnvejr har jeg set en masse fantastiske film og serier. Jeg deler mine 5 bedste tips lige nu med dig. 

Jeg hulkegræd. En teenagepige bliver pludselig stille, deprimeret og trækker sig fra verden. Hendes mor kæmper for at komme igennem det hårde panser. Frustrationerne er store på begge side, og filmen viser helt fænomenalt, hvor svært det kan være at være både barn og forældre i vores tid.  Kate Winsleth er som altid genial. Og hun spiller sammen med sin IRL datter. Alle priserne er fortjente!
Her finder du den: DRTV. 

Jeg gøs! Hvad hvis du nu kunne få råd til drømmehuset, få dine børn på universitetet eller bare leve et liv i sus og dus ved at betale med dit liv? I filmen Paradise ser vi en fremtid, hvor det både er muligt at købe og sælge år af livet. En fantastisk mulighed for dem født uden privilegier eller et mareridt? 
Her finder du den: Netflix. 

Jeg var i shock. Lige nu hitter serien “Painkiller” om opioid-epidemien på Netflix. Den kan du godt se, men jeg vil langt hellere anbefale Dopesick, hvis du ikke har set den. Den er simpelthen bedre, og med Michael Keaton er helt suveræn som landsbylægen, der pludselig kan ændre liv ved at udskrive super effektive piller til minearbejdere der har lidt af smerter i årevis. Men vidunderpillen var fuld af løgne, og Purdue farma, som er medicinalvirksomheden bag bliver heldigvis stillet til regnskab nu. 
Her finder du den: Disney+. 

Jeg blev rørt. En serien om en fjollet amerikaner som overtager et britisk fodboldhold. Nej tak tænkte jeg. Men med det massive succes som Ted Lasso har fået blev jeg nødt til at tjekke den ud. Nu sidder min datter og jeg og binger afsnit sammen og skiftevis griner højt og bliver rørt til tårer. Den her serie fortjener en pris for den feel-good følelse den kommer med. Se den når det regner eller du synes alt er lort. 
Her finder du den: AppleTV+

Jeg holdte vejret. I flere minutter lukkede jeg seriøst af for ilten mens jeg så The Deepest Breath. En imponerende historien om at presse menneskekroppen til det maksimale, om at ofre sig for andre og om den ro man kan finde under overfladen. 
Her finder du den: Netflix. 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 4 =

No Comments Yet.