Guide til de bedste gaminggaver 2023

4 Min læsning

Uanset om du vil forkæle en gamer med fede julegaver, eller bare synes du selv fortjener en tidlig gave, finder du vores bedste bud på gaver i denne guide.

Verdens bedste høretelefoner, uanset om du bruger dem til gaming eller ej

Hvis du har en gamer derhjemme, der har brug for at have den bedste lyd, uanset om det er fordi at der skal vindes kampe online. Eller du ikke vil gå glip af den mindste skuespils nuance, når du spiller ‘The Last of Us – Part 1′, så kan du med høretelefonerne ‘Audeze Maxwell’ høre alt hvad et spil har at byde på.

Audeze Maxwell bruger nemlig en teknologi der hedder “Planar Magnetics” i deres høretelefoner. Hvilket groft oversat betyder, at de ved hjælp af magneter og elektricitet kan lave lyd med utrolig god dynamik, så du nemt kan adskille både de høje, og lave, toner fra hinanden, og får et langt mere nuanceret lydbillede serveret end ved hjælp af traditionelle høretelefoner med membraner.

I praksis betyder det, at Audeze Maxwell lyder helt og aldeles fremragende. Du kan høre hvert et fodtrin, hvert et åndedræt og alt lige fra store eksplosioner til emotionelle skuespilpræstationer får pustet nyt liv i sig. Udover at lyde godt, så kommer høretelefonerne også med en mikrofon, du kan sætte på dem, så når du spiller online med vennerne, kan I nemt kommunikere sammen uden at du skal kæmpe med en separat mikrofon. Og når du bare vil fordybe dig i et spil, kan du pakke mikrofonen væk og bare nyde lydkvalitete.

Maxwell-høretelefonerne er desuden trådløse, og kan koble sig til din konsol, PC eller telefon (sidstnævnte via bluetooth). Skulle du have lyst til at bruge en helt almindelig ledning, kan du selvfølgelig også det.

Audeze Maxwell fås i både en Xbox og PlayStation 5 udgave. Begge versioner virker på PC og Mac, samt har bluetooth. Audeze Maxwell er set til 2.590,- kr.

‘Elite Controller – Series 2’ er den mest luksuriøse gaming controller der nogensinde er lavet

Skal du gøre din PC og Xbox spillene gamer glad, så er en ‘Elite Controller – Series 2’ den mest perfekte gave du kan finde. Her får du det ypperligste, når det kommer til en controller takket være de mange metaldele som controlleren er bygget af, det indbyggede genopladelige batteri og muligheden for at skifte flere af delene ud på controlleren. 

Det sidste betyder, at du nemt kan tilpasse den, så den er præcis som du kan lide den. Du kan for eksempel skifte de forskellige joysticks ud, hvis du vil have at det ene er højere end det andet, eller at det venstre joystick skal være strammere end det højre. Du kan nemt mikse og matche efter behov. Alle delene er lavet af metal og klikker fast ved hjælp af magneter, så der er ingen dele der kan knække eller pludselig holde op med at virke.

Udover de forskellige udskiftelige dele, så er der på bagsiden af controlleren også fire ekstra knapper, som du kan programmere som du selv vil. De er særligt smarte, fordi du så kan flytte de funktioner du gør allermest i dine spil ned til disse ekstra knapper, og bruge ringe- og lillefingeren til at klikke på dem. Så slipper du for at flytte tommeltotten fra den højre joystick og over på en knap. I stedet gøres det hele uden at du skal bevæge nogle fingre, og dermed kan du gøre mere meget hurtigere end dine modstandere. 

En ‘Elite Controller – Series 2’ er på mange måder en Rolls Royce udgave af den klassiske controller. Den kan alt det som forventes, og så meget mere oveni. Materialerne er af høj kvalitet og har du en Xbox eller PC gamer i dit liv, så er dette den bedste controller at tilbringe julen med.

Elite Controller – Series 2 virker på både Xbox og PC. Den fås fra 1-239,- kr.

Til dig, der vil game selvom fjernsynet er optaget

Det er ikke altid at fjernsynet er ledigt, når du vil igang med at spille. Måske skal din partner streame en serie eller børnene har bestemt sig for, at nu skal der være Bluey maraton. Derfor har både Xbox og PlayStation introduceret det de kalder for ‘Remote Play’, hvor du gennem et andet device kan streame det der sker på din konsol, og spille det på en anden skærm som din telefon, tablet eller bærbar.

Et af de gadgets der kan tage imod et ‘Remote Play’ signal er nu også ‘Logitech G Cloud’. Den ligner lidt en Nintendo Switch med dens lækre 7″ store skærm og alle de nødvendige controller knapper du kunne drømme om. Men den er faktisk bygget til, at du kan streame dine PlayStation og Xbox spil ned på den.

Fordi at G Cloud ikke selv afvikler spillene, men i stedet streamer dem fra din egen konsol, så er batteritiden også virkelig imponerende. Samtidig er den fysiske udformning fremragende og ‘G Cloud’ ligger godt i hænderne, når der skal games flere timer i streg.

Så hvis du ikke har lyst til, at se hvad end julefilm som bliver sat på fjernsynet i løbet af juleferien. Men i stedet vil fordybe dig i et sjovt spil, så er ‘Logitech G Cloud’ den helt perfekte julegave til dig eller den gaming-glade i familien.

Logitech G Cloud er set til 2.459,- kr

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

13 − 8 =

No Comments Yet.