Det tog næsten halvandet årti, men nu er der en tv-serie baseret på et af verdens største computerspil
Lige nu kan du på streamingtjenesten Paramount+ se sci-fi serien “Halo”, der er baseret på det utroligt populære Xbox spil. Men vidste du, at Microsoft i 15 år har forsøgt at få Halo-serien til at blive mere end bare et computerspil.
Vi tager et gik på den meget ujævne vej, som en af verdens bedst sælgende spilserier har måtte tage før, at den endelig kunne blive til en tv-serie.
Lige ved og næsten
For selvom Halo’s historie om menneskeheden, der kæmper for overlevelse mod en fremmed hær af rumvæsner, burde være til at lave til en tv-show. Så har historien om den genmodificerede supersoldat, Master Chief, og hans kamp mod overmagten været svær at forvandle til andet end et væld af instruktører, som lovede at de nu ville forvandle spillene til en film eller tv-serie.
Det første Halo spil udkom i 2001 til den originale Xbox. Siden da er der kommet i alt 7 Halo spil ud, og serien har solgt mere end 81 millioner eksemplarer. Men det var først seks år efter udgivelsen af det første spil, at der blev snakket om en film baseret på serien.
I optakten til udgivelsen af Halo 3 tilbage i 2007, blev der i forbindelse med reklamerne for spillet lavet en række kortfilm. En af de kortfilm blev lavet af filminstruktøren Neil Blomkamp (der senere laver den Oscar-nominerede film ‘District 9’). Og Neil Blomkamps kortfilm er forrygende:
Kortfilmen “Halo Landfall” får faktisk så meget opmærksom i 2007, at Peter Jackson går sammen med Neil Blomkamp. Sammen starter de produktionen af en reel Halo-film støttet af Microsoft og 20th Century Fox.
Den film får dog aldrig luft under vingerne. Efter flere års forsøg på, at nå til enighed om hvor mange penge der skulle bruges på filmen, og hvor mange af de penge Microsoft skulle have, bliver Peter Jackson og Neil Blomkamps version af filmen skrottet.
Andet forsøg på en Halo-film er mere succesfuldt
Et par år senere er det så tid til at udgive Halo 4. Året er nu 2012 og Microsoft forsøger igen, at flytte Halo fra det digitale univers til det filmiske. Og denne gang lykkedes det faktisk. Miniserien “Forward Unto Down” bliver produceret, men kun udgivet digitalt på streaming tjenester og via Xbox konsollerne.
Showet bliver en moderat succes, og bliver rost for dets fokus på drama fremfor action, idet serien følger unge kadetter, og ikke fokuserer på spilseriens actionhelt.
Samtidig med at serien bliver udgivet, annoncerer Ridley Scott (Titantic, Alien, Avatar) at han vil lave en række film baseret på Halo-universet. Det kommer der dog ikke meget ud af, andet end en pressemeddelelse og nogle store ord.
Steven Spielberg elsker Halo
Året er nu 2014, og Steven Spielberg beslutter sig for at nu skal det være hans tur til, at lave en Halo tv-serie. Serien skal lanceres samtidig med udgivelsen af Halo 5 i slutningen af 2015. Samtidig har Microsoft besluttet sig for, at de vil producere fjernsyn og annoncerer en lang række projekter relateret til det emne.
Hverken de projekter eller Steven Spielbergs tv-serie bliver nævnt igen efter den oprindelige annoncering i 2014.
Til gengæld samler det amerikanske tv-netværk, Showtime, muligheden op og annoncerer at de vil lave en Halo tv-serie. De efterfølgende år sker der ikke meget indtil vi i 2018 igen hører, at Showtime stadig er interesserede i at lave en tv-serie baseret på spillene. Og i 2019 begynder de første optagelser i Budapest til den Halo tv-serie der nu endelig er en realitet.
Halo tv-serien bliver lanceret den 24. Marts 2022, og allerede inden første afsnit ruller henover skærmen er den blevet fornyet til endnu en sæson. Historien i tv-serien følger ikke den historie etableret i de mange spil og bøger, der allerede er udgivet. I stedet er det en fortolkning af seriens univers, der dog stadig fokuserer på Master Chief, den mystiske Halo-ring og menneskehedens kamp for overlevelse.
Halo er ikke alene
Det er dog ikke kun Halo som er blevet forvandlet til en tv-serie. Lige nu er en lang række populære spil igang med at blive forvandlet til serier. Blandt dem er ‘The Last of Us’ som HBO vil forvandle fra et succesrigt Playstation-spil til en meget dyr tv-serie.
Ligeledes arbejder Amazon på, at forvandle de populære ‘Fallout’ spil til en tv-serie, mens Netflix arbejder på en film baseret på ‘BioShock’ serien.