Der findes andet end en Roomba – vi guider dig til de bedste alternativer

4 Min læsning

Markedet for robotstøvsugere er større end det nogensinde har været før. Vi guider dig til tre af de bedste bud, uanset om du har et stort budget eller bare skal prøve af om en robotstøvsuger er noget for dig.

Robotstøvsugere er geniale. De frigører en masse tid og gør det muligt at holde stuegulvet rent alt imens du handler ind. Men hvilken er bedst? Vi guider dig til tre af de bedste støvsugere, uanset dit budget og behov.

Til dig med det helt store budget – Ecovacs T20 Om

Hvis du vil have Rolls Royce versionen af robotstøvsugeren, så er det Evocavs T20 du skal kigge på. Her får du ikke bare en robotstøvsuger, der kan tage skidtet på gulvet, men også en robot der kan vaske dit gulv for dig.

Det er dog ikke kun en robotstøvsuger du køber. Udover selve robotstøvsugeren er der nemlig også en stor docking station med i pakken. Her finder du to vandtanke (en til rent vand og en til beskidt vand) samt en holder til støvsugerposen, som robotten tømmer sig selv i efter endt støvsugning. Kombinationen af at kunne få vasket gulv og støvsuget er fantastisk, og selvom det ikke er banebrydende nyt, så er den samlede pakke svær ikke at være glad for. Hver af vandtankene indeholder desuden plads til 5 liter vand, så du behøver ikke fylde / tømme vandet hver eneste dag.

Det er dog ikke kun rengøringsfunktionerne i Evocavs T20 Omni der er interessante. Teknologien inde i robotstøvsugeren er nemlig også ret fascierende. For udover at have gulvmobber og en støvsuger i sig, så er den også udstyret med et væld af kameraer og radarer. De sikrer, at den kan navigere udenom forhindringer på gulvet, så den ikke ender med at vaske gulvet med hundens væltede vandskål.

Kombinationen af et indbygget kamera, der kan se som et par rigtige øjne, og en radar giver nemlig robotten mulighed for at navigere ret præcist, og samtidig selv regne ud hvordan dit hjem er opbygget med værelser og møbler. Og sidstnævnte bliver vigtigt for den helt store gimmick som Evocavs T20 Omni byder på er nemlig, at den også har en indbygget digital assistent. Så ligesom at du kan råbe “Hej, Siri” af din telefon, kan du råbe “Hey, Yiko” af din støvsuger og kommandere den ud i køkkenet, stuen eller mere specifikt bede den om at gøre rent under spisebordet.

Det virker dog kun på engelsk, og er mere en gimmick end reelt brugbart i hverdagen. Til gengæld får du de samme muligheder i Ecovacs appen, hvor du også nemt kan definere et bestemt område, som den skal gøre rent i eller vaske gulv.

Ecovacs T20 Omni er set til 8,999,-

Roborock er til dig der vil have en solid robotstøvsuger uden at bruge hele budgettet på det

Elsker du ideen om en robotstøvsuger der også kan vaske dit gulv, men er du ikke meget for at have en stor docking station stående midt i hjemmet, så skal du kigge på Roborock S7.

For her får du nemlig mange af de samme funktioner, som i den helt dyre Evocavs model, nemlig støvsuger kombineret med gulvvaskning til omkring halvdelen af prisen. Dog er det med en række kompromisser. Nævneværdigt i form af den manglende docking station, så du skal selv manuelt tømme din robotstøvsuger for skidt og snavset vand, samt påfylde nyt vand på den.

Det kan for nogen være det hele værd, mens for andre kan det hurtigt blive en gene der gør, at man ikke får vasket gulv. Og skulle du blive helt frustreret over det, kan du tilkøbe en docking station til Roborock S7 og få automatiseret tømning af støvsugeren, samt påfyldning af rent vand.

Den billigere pris reflekteres også i teknologien der bliver brugt. For Roborock S7 bruger kun radar til, at navigere rundt i dit hjem med.

Det betyder at den mangler kameraet til at observere miljøet, og resultatet kan være at den til tider ikke er hurtig nok til, at stoppe sig selv fra at vælte en potteplante, blive fanget i nogle ledninger eller sidde fast mellem nogle stoleben. Til gengæld er den markant billigere, og kapaciteten til at støvsuge og vaske gulv er på niveau med de dyrere modeller.

Roborock S7 er set til 3731,-

‘Dreame’ robotstøvsugeren er en fremragende budget orienteret løsning

Hvis du ikke er interesseret i at bruge alt for mange penge på at få noget hushjælp, så er Dreame D9 den robot du skal kigge på.

Her får du nemlig både støvsugning og gulvvask til halvdelen af hvad Roborock S7 koster og en fjerdedel af hvaf Ecovacs T20 Omni koster.

Den billigere pris har dog også mærkbare konsekvenser: Dreame D9 har en mindre beholder til vand og skidt fra støvsugeren, og modsat de to andre robotter så trækker Dreame D9 bare en fugtig klud henover dit gulv, hvor de to andre har roterende og vibrerende gulvmobber der kan rense dybere i gulvet. Og ligesom med Roborock, så skal du også her selv manuelt fylde og tømme vandtanken, samt tømme skidtet som robotten samler op.

Teknologien som Dreame D9 bruger er også radarbaseret, ligesom Roborock, og den navigere rundt i et lokaler men kan nemt fange sig selv i ledninger hvis man ikke er forsigtig. Til gengæl der den helt enormt billig.

Dreame D9 er set til 1599,-

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 × 1 =

No Comments Yet.