BABY BRUGER TOUCH METODER PÅ MAGASIN
1 årigt barn er skuffet over et magasins manglende interaktive kvaliteter. Vink farvel til den håbløst gammeldags Generation Y. En ny generation af teknologikyndige unger er på vej.
Man kunne kalde dem Smart Kids eller Touch Kids. Alle de børn som i disse dage griber deres forældres smartphones eller tablets og går til dem med den største selvfølgelighed. De forventer at medier er til at røre ved og interagere med. Jeg har selv oplevet min datter blive skuffet fordi fjernsynet ikke reagerede, da hun rørte ved det. Hun har også forsøgt at “åbne” reklamerne bagpå en pixiebog. Hun troede det var apps.
Smart Kids forventer at medierne tilpasser sig dem og ikke omvendt. Og sådan kommer det også til at blive i fremtiden. Vi faldt over en interessant film som viser, hvordan en kun 1 årig pige forsøger sig med touch metoder på et analogt magasin. Hun tester endda sin finger for at se, om det er den, der er noget galt med, da intet virker. Lad os vide hvis du har eksempler på smart kids adfærd. Hvordan reagerer børn du kender på ny teknologi?
Kim
oktober 16, 2011Ahh det er måske en lidt overilet konklusion. Sådan der har børn sgu da altid siddet med et blad eller avis. Det handler da bare helt basalt om de ikke forstår hvorfor billederne ikke bevæger sig. Så rolig nu elektroniske Se & Hør. Det løber lidt afsted med jer
Dorte Daugaard
oktober 16, 2011Vildt! Kan ikke helt beslutte mig for, om jeg skal blive skræmt eller imponeret….
Liva
oktober 17, 2011Filmen her viser ikke afgørende forbindelsen mellem børn’s brug af I-pad og deres forventning til analog magasiner. Men den viser at Steve har gjort et godt arbejde med I-phone og I-pad, idet de er udviklet ud fra vores intuition. Netop derfor er de så nemme at bruge for børn.
Jeg har dog også selv oplevet at børn bruger deres viden om smart objekter til analog eller TV, så jeg er helt enige i at der er ved at udvikle sig en helt ny generation af digitale brugere, hvor lange manualer og forbrugsforvirringer er et “no go”, produktet skal være intuitivt ellers er det et ubrugeligt produkt.
Simon Egenfeldt-Nielsen
oktober 17, 2011Min datter på 4 år swiper altid når hun ser noget der bare lugter af en skærm og har gjort det pretty uch siden vi fik en Ipad/iphone.