VIL DU LÆRE AT SPILLE GUITAR? GUIDE MED HJÆLP FRA SPILVERDENEN
Af Mikkel Winther
At lære instrumenter kan også være en leg, og vi har samlet de sejeste eksempler på hvordan spilverdenen kan hjælpe dig igang med din musikalske karriere.
Jeg prøvede engang at lære, at spille guitar. Men dengang jeg ville lære det var det med en bog på gulvet og ingen hjælp udefra. Jeg kom ikke videre end et par enkelt strofer, før jeg gav op.
I dag er det heldigvis anderledes. I dag er spil og musik blevet fusioneret, først med Guitar Hero der introducerede plastikguitaren i vores hjem (og senere kælder), og nu tager folkene hos Ubisoft skridtet videre med Rocksmith.
Her er det ikke en stump plastik med fem knapper. Næh nej, her er det en rigtig Fender guitar du sidder med, og så lærer Rocksmith dig de forskellige akorder, greb og alt hvad der skal til for at du kan spille Wonderwall til næste familiesammenkomst.
Mere læring end spil
Det der adskiller Rocksmith fra alle de andre spil på markedet er, at det først og fremmest handler om at du skal lære at spille guitar. Det er forklædt som et spil, men i sidste ende lærer du at gøre alt det som en rigtig guitarist også gør.
Det er fedt hvordan læring og leg bliver blandet sammen som det gør i Rocksmith, og når det samtidig giver evner der ellers ville koste en gevaldigt masse penge i guitar timer gør det til en rigtig god investering for alle der er nysgerrige på hvor svært det egentlig er at spille guitar.
Rocksmith findes til PC (set til 418,-), Xbox 360 (set til 509,-) og Playstation 3 (set til 540,-). Udover selve spillet får du også alt det nødvendige udstyr der skal til for, at sætte en guitar til din maskine (dog må du selv forsyne spillet med en guitar)
Hvad er de bedste musikspil?
Der findes mange musikspil på markedet, og udover Rocksmith, er der også spil i de mere afslappede genre, hvor du ikke nødvendigvis lærer at spille på et instrument, men du får hørt en masse god musik. Vi anbefaler:
Rock Band 3
Rock Band 3 er mit absolutte yndlings musikspil. Det er fyldt til randen med virkelig god musik, alt fra klassisk 80’er rock til det nyeste fra Lady GaGa. I spillet kan du bruge enhver plastikguitar du har derhjemme, plastiktrommer og sågar en keytar
Rock Band har en følelse af autoritet og respekt for musikken, som få musikspil har det nu om dage.
Guitar Hero: Warriors of Rock
Guitar Hero serien var den der for alvor startede plastik-guitar bølgen, og serien har siden det første spil i 2005 været en fast del af enhver fest. Det er et spil der er let at lære, og fyldt med det mest populære musik på markedet.
Ligesom Rock Band er der også her plads til guitar, bas, trommer og mikrofon. Dog ingen keytar her. Men det er stadig et spil der elsker rock.
The Beatles: Rock Band
Udover de to mest velkendte musikspil findes der også en special udgave af Rock Band, som er bygget op om Beatles universet. Her spiller du igennem hele bandet katalog af musik fra de tidlige Liverpool og helt op til Abbey Road.
Spillet har kun sange med The Beatles, men det er et spil med enorm respekt for bandet, og en perfekt måde at introducere de yngste til bandets musiske univers.