Undgå enorme regninger efter ferien i udlandet

2 Min læsning

Af: Cille Bjerring Larsen

Vi ved allesammen godt, at der er noget med, at vi skal passe på med telefonen, når vi er i udlandet – Men hvordan er det nu liiiige det er med det der data osv. på ferien!?

Elektronista har lavet en lille quick-guide til dig. så du ved. hvad det er du skal være opmærksom på, når du tager mobilen med på ferie!

Først og fremmest skal det siges, at det varierer meget fra selskab til selskab, når det kommer til prisen af data og tale i udlandet. For eksempel er 3 begyndt at tilbyde fri data i nogle lande, hvor ingen andre rigtig endnu er begyndt at følge med på den trend, men man kan jo håbe på det, for det er altså en dyr omgang at benytte sig af data og opkald i udlandet.

For at undgå, at din telefon hopper af og på netværk i tide og utide, bør du gå i din telefons indstillinger og slå mobildata og dataroaming fra. Det er nemlig det, der koster dig dyrt, når du surfer, tjekker mail eller sender MMS hjem til misundelige venner og veninder. Med dataroaming slået fra kan du ikke få nogle kedelige overraskelser, og så kan du jo nøjes med at hoppe på hotellets wifi, når du ikke længere kan holde dig fra at tjekke mailen eller surfe lidt på nettet.

Udover data koster det også penge at modtage opkald i udlandet, og det gælder også, hvis du ikke tager telefonen. Det vil altså sige, at du også betaler for at lade andre indtale en besked på din telefonsvarer. Denne kan du derfor slå fra, hvis du er typen, der modtager rigtig mange opkald. Dette gælder alle former for viderestilling, så husk også at fjerne den slags.

Helt optimalt burde du jo nok bare slukke telefonen helt, holde ferie og vente med mail og internet til du er hjemme igen. Tit kan du bruge en computer på hotellet eller på internetnetcafeer, hvis det er livsnødvendigt at tjekke noget, mens du er af sted. Og ellers er der den mulighed, at du kan købe et prepaid SIM med data, så du kan få billig data i udlandet hvis du er en af dem der ikke kan undvære eller skal på forretningsrejse over længere tid.

Med denne lille reminder håber vi på redaktionen, at du kan nyde din ferie uden grimme overraskelser i form af monsterregninger, når du kommer hjem! God sommer.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × 3 =

No Comments Yet.