Nu tager iPhone forsidebilleder

2 Min læsning

Traditionelle fotokameraer mister måske snart nok en ellers sikker bastion. Et af USA’s største bladforlag bruger nu kameraet i iPhone 7+ til at skyde professionelle coverbilleder.

Forestillingen om, hvordan forsiden på et flot trykt livsstilsmagasin bliver lavet, kalder straks billeder frem af et professionelt fotoatelier. Fyldt med dyre spejlrefleks- og storformatkameraer, lamper, blitz, kabler og ruller af baggrunds-papir overalt.

Sådan foregår det nok stadig, når de fleste magasiner får ”skudt” billederne til deres covers. Men det behøver ikke være sådan.

Det store amerikanske forlag Conde Nast viser nemlig på sine to seneste numre af ”Bon Appetit” og ”Traveler”, at forsidebilleder sagtens kan tages med en iPhone 7+ smartphone.

OK – begge cover fotos er taget udendørs i fuldt solskin, hvilket helt sikkert har hjulpet iPhone-kameraet et stykke af vejen. Udfordringen er ikke helt så stor som under mere kritiske lysforhold, indirekte belysning osv.

Men de to forsider er på samme tid klare eksempler på, hvor udviklingen går hen. Mobiltelefoners kameraer bliver bedre og bedre, så de langt hen ad vejen kan sammenlignes med f.eks. spejlreflekskameraer.

(PRNewsfoto/Bon Appetit)

Selv når det gælder manuelle indstillinger, som dygtige fotografer elsker, kan de bedste smartphone-kameraer nu følge med. Man kan f.eks. indstille blænden og opdele billederne, så motivet i forgrunden står skarpt, mens baggrunden er sløret.

Bon Appetit’s kreative direktør Alex Grossman forklarer:

”Kameraet på iPhone 7+ er, som vi ser foto i dag. Den ændrer fuldstændig den sædvanlige proces og fornemmelse i en fotooptagelse. Den bliver mere intim og smidig, mindre påtrængende. Dette er, hvordan ny teknologi vil forandre, hvordan design- og publishing-industrien vil arbejde i fremtiden.”

Magasinfolkene fra Conde Naste er bestemt ikke de eneste professionelle, der har demonstreret, hvad man kan præstere med en moderne smartphone.

Sidste år fik Bentley optaget flere tv-reklamer for sine luksusbiler af en iPhone. Her skal dog tilføjes, at billederne efterfølgende blev redigeret og forbedret (en smule) med en Mac computer og avanceret software….

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 − nineteen =

2 Comments
  • Mathilde @ Salezoo
    april 27, 2017

    Det er vildt imponerende hvad man efterhånden kan proppe i smartphones. Personligt har jeg i mit eget firma, erstattet mange ting med min smartphone, takket være Iphone 7’s mange muligheder. Men må sige at for at skyde decideret reklamebilleder som skal kunne printes i høj kvalitet, skal Iphone’n stadig have en hjælpende hånd – men der er nok ikke lang vej endnu før kameraet også erstattes af telefonen. Det bliver spænende at se hvad den næste generation af smartphones byder på ;)

  • Ole Jensen
    april 29, 2017

    Det var et spørgsmål om tid før det skete. Men hvor er det cool. Jeg har længe sagt at producenterne af kompaktkameraer må være ekstremt pressede efterhånden. Det fede er at der stadig er brug for highend spejlreflekskameraer, men at man kan klare det meste i dagligdagen og på job med en iPhone.