Tag endeløse bade -med kun 3 liter vand.

2 Min læsning

Elektronista sætter i en artikelserie fokus på bæredygtig elektronik. Læs også 5 tips til hvordan du køber og sælger en brugt smartphone og hvordan du sletter en mobil før du sælger den.

“The Tesla of showers” kaldes et nyt, recirkulerende brusesystem, der for alvor kan forhindre en husstands spild af vand. Endda uden, at det kan mærkes. Elektronista var med, da det nye brusesystem blev lanceret på Guldsmeden Hotel i København.

Selvom vand er en meget kostbar ressource, behandler vi det ikke som en sådan, og i et normalt brudebad på 10 min. kan der indgå op til 100 liter vand. 100 liter der er brugt energi på at opvarme og hvoraf en stor del af det, er næsten helt rent og blot ryger ned i afløbet.
Netop dette enorme spild var incitamentet til at nytænke måden, vi tager bad på, da grundlægger af Orbital Systems, Mehrdad Mahdjoubis, i et samarbejde med Nasa, skulle løse opgaven, at få vandforsyningerne på en Mars-mission til at holde længere.

Resultatet blev “Oas” -et recirkulerende brusesystem, der med vandrensningsteknologi gør det muligt at genbruge de samme 3 liter vand igen og igen. Systemet er siden blev udviklet til at kunne bruges i almindelige husstande og er netop kommet på markedet, for at gøre det enklere for danske familier at spare vand, energi og penge i hverdagen.

De 3 liter vand cirkulerer i et lukket kredsløb, hvor det konstant renses og genopvarmes og reducerer vandforbruget med op til 90 liter og energiforbruget til at opvarme det, med 80%. Altså et på flere områder besparende system, der estimeres i gennemsnit af have tjent sig selv ind i løbet af 3 år, i en normal husstand.
I renseprocessen analyserer sensorer vandet 20 gange i sekundet og afgør, om det kan genanvendes eller skal udledes, afhængigt af, hvor beskidt vandet af.
Systemet koster 29.995 kr. inkl. installation og fås kun i hvid, som det ses på billederne. Besparelserne i vandforbrug, el og varme kan følges med en tilhørende app.

Brusesystemet kan integreres på et hvilket som helst badeværelse, uafhængigt af flisebelægninger mm. Hvis du ønsker at opleve eller se systemet, er det installeret på 8 værelser på Guldsmeden Hotel, Vesterbro, samt på alle værelser på Guldsmeden Hotel, Bryggen.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 + 2 =

1 Comment
  • Tina
    december 3, 2019

    Genialt udtænkt med sådan et brusesystem :-)
    Især hvor mange personer bader kan jeg se dets gavn.
    Glædelig december juletid ønskes herfra :-)