Guide til et sundere 2019: Smarte gadgets, spil og apps

3 Min læsning

Kickstart dit 2019 – Her er gadgets, apps og spil, der hjælper dig med at blive en endnu bedre og sundere udgave af dig selv.

Lækre trådløse høretelefoner fra Jabra – perfekt til motion og dagligdag

Hvis du skal ud og dyrke motion, så hjælper det altid med noget godt i ørene. Uanset om det er en god podcast eller din yndlingsplayliste til at få pulsen op i gear.

Jabras sporty høretelefoner er perfekte til dig, der skal ud og være aktiv, eller bare gerne vil have et par fantastiske høretelefoner til den daglige tur til og fra arbejde. De to trådløse høretelefoner sidder godt fast i ørene, og er ikke til at rokke fri. Lyden fra dem er i særklasse, og har du behov for at høre verden omkring dig, kan du benytte de indbyggede mikrofoner.

Den medfølgende Jabra-app hjælper dig også med at fintune din lydoplevelse. Ud over selve lyden kommer Active-modellen også med indbygget skridttæller, så du kan få et hurtigt overblik over dit daglige aktivitetsniveau.

Jabra Elite Active 65t koster 1300kr

Få pulsen op med Fitness Boxing til Nintendo Switch

Hvis du vil i form hjemme i stuen, så er Fitness Boxing lige noget for dig. I spillet går du igennem en række bokserutiner, hvor du starter blidt op ud med nogle små slag, og senere også kommer igang med at lave squats kombineret med slag. Det udvikler sig hurtigt fra at være simpelt til en meget reel omgang kardio-træning. Det hele præsenteres på en let og tilgængelig facon, og selvom det er hård motion at skyggebokse, så er hele præsentationen meget og let og imødekommende. Det er ikke elitært, og det føles som om, at alle kan være med uanset alder eller niveau.

https://youtu.be/5s46efcroQ0

De forskellige øvelser laver du med en Joycon i hver hånd, og så gælder det ellers om at dukke sig, lave uppercuts, jabs og skyggebokse, indtil sveden hagler af dig. Så hvis du jagter en god form og indendørs motion, kan Fintess Boxing til Nintendo Switch anbefales.

Fitness Boxing fås til Nintendo Switch og koster 300kr

Meditér dig til et sundere liv med Headspace

Et sundere 2019 behøver ikke kun betyde sved på panden. Med meditations-app’en ‘Headspace’ får du alt den meditation og mindfulness, du kunne ønske dig. App’en har et stort udvalg af temapakker, som giver dig forskellige typer af meditationer og teknikker. Pakken med fokus på stress, giver dig masser af øvelser med visualisering og åndedræt, mens andre pakker fokuserer mere på afspænding.

https://youtu.be/t_yXe_6mYTA

Headspace har også en masse alternative pakker, som fokuserer på ting som at falde i søvn, mindful spisning eller motion. Du kan selv bestemme, hvor lang tid hver øvelse varer, så de dage du har rigtig travlt, kan du tage en fem minutters meditation, og på dage med masser af tid kan du tage tyve minutter.

Headspace fås til iOS og Android.

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

13 + one =

2 Comments
  • CareSport
    januar 18, 2019

    Hamrende god artikel! Jeg er selv glad for at cykle og alt det der hører til såsom træning, diæt og restitution. Jeg er indehaver af http://www.caresport.dk der sælger gear til lige præcis dette.

  • Simon
    marts 27, 2019

    God inspiration til træningen og de ugentlige løbeture! Jeg har selv prøvet Jabra og de er rigtig velfungerende til træning. Headspace app’en virker lovende, for dem der er til mindfulness. Interessant nok hvor meget de rette apps og gadgets gør for ens motivation til at være aktiv.