Spil-app: Nokias gamle retro-klassiker er tilbage!
Husker du Snake? Spillet der definerede Nokias telefoner, og en fast del af 90’ernes underholdning. Det simple og elegante spil er nu blevet genopfundet af spillets egen skaber, der med Snake Rewind tager den gamle klassiker ind i 2015 med nogle nye twists på den gamle formular.
Snake Rewind tager det originale format, og giver det er moderne elektronisk look med et tungt elektronika-beat og drukner det i lækre neonfarver. Selve spillets kerne er stadigvæk uændret. Du er en slange, der skal spise sig længere og længere, men i stedet for at blive så lang, at det hele kollapser og bliver umuligt at navigere, så er banen også strøget med nogle forskellige power-ups, du kan spise, som fjerner lidt af længden på din slange eller gør andre forskellige ting ved spillet.
Og så der hele “Rewind”-delen af Snake oplevelsen. For når du dør, og det kommer du til, så har du mulighed for at veksle nogle af de point du har samlet ind for at spole tiden lidt tilbage og rette op på dine fejl. Så i stedet for at ærgre dig og sige “jeg burde have drejet til venstre der”, så får du nu muligheden for faktisk at gøre det. Men det gælder hele tiden om at have nogle point til at købe sig fri af problemerne, når de opstår. Det giver spillet en herlig dynamik, hvor point ikke bare giver adgang til at ligge øverste på highscore-listen, men også chancen for at gøre fejl om.
Hvis du har brug for et hurtigt skud nostalgi, og vil se hvordan en gammel klassiker som Snake kan opdateres til 2015-standarder, så skal du tjekke Snake Rewind ud. Spillet er gratis og fås til både iOS, Windows Phone og Android