Skulpturelle højtalere til stuen

Når der ikke er nogen ledninger til at forstyrre æstetikken, kan B&O’s high-end trådløse højtalere næsten ligne skulpturer i stuen.
Trådløse højtalere behøver ikke være kækt kulørte dimser i plastic eller små retro-trækasser.
Bang&Olufsens nyeste high-end-højtalere BeoLab 20 står på gulvet, let løftet af en aluminiumsfod, som en lille skulptur.
I forhold til størrelsen er lyden meget kraftfuld, så der er ikke brug for ekstra bashøjtalere, og eftersom det er trådløs hifi, er der ingen irriterende og upraktiske ledninger til at skæmme det skulpturelle udtryk.
BeoLab 20 kan købes i alle Bang&Olufsen-butikker og koster 34.998 kr. per styk.