SÅDAN PAKKER DU DEN DIGITALE FERIEKUFFERT
Af Christiane Vejlø
Måske er du allerede begyndt at tænke over hvad du skal have med i feriekufferten. Men har du overvejet hvordan du skal pakke til den digitale del af rejsen? Elektronista har været i Aftenshowet på DR (se klippet her ca. 27.30 minutter inde) for at anbefale en række smarte, sjove og praktiske gadgets til ferien. Her får du hele listen (og endnu flere feriegadgets)!
Billetter, pas og tablet på rejsen
Hold styr på rejsedokumenter og din tablet i håndbagagen med den sjove og lidt “konvolut” som både beskytter og holder dine værdifulde ting skjult. Læs mere her.
Fredfyldt og lydløs rejse
Det kan være svært at slappe af i en flyvemaskine fyldt med urolige passagerer, kabinepersonale og motorlarm. Men med et par lydisolerende høretelefoner kan du lukke hele verden ude og kikke ud på skyerne i fred og ro. Med eller uden musik. Høretelefonerne reducerer simpelthen larmen omkring dig.
F.eks. Bosé Quiet Comfort Acoustic Noice Cancelling til 2695 kr.
Undercover tablet på stranden
Mange af os tager vores tablet med på stranden og bruger den til at læse på. Men hvad med de frække tyve der holder skarpt øje med forladte gadgets i strandkanten mens ejeren bader? Du kan jo prøve at snyde tyven og skjule din værdifulde tablet i et analogt bogcover. Din tablet bliver godt beskyttet og coveret vinkles så du både kan læse, se film og skrive. Passer især til iPad og findes også til MacBook og iPhone
BookBook fra Grannysmith.dk 565 kr til iPad Mini.
iOplader til hele verden
Hvis du rejser i lande som har en anden slags strøm end i Danmark er en converter et must. Skal du oplade både computer, telefon og tablet kan du normalt ikke nøjes med en enkelt converter. Men det er faktisk muligt at pakke lidt lettere med PlugBug opladeren som på én gang kan lade to ting. Med Plugbug medfølger konverter stik til 5 forskellige regioner, og så kan du ellers lade en MacBook og enten smartphone eller tablet på samme tid. PlugBugWorld findes til 375 kr. på Grannysmith.dk
Stødsikkert cover til mobilen
Et cover til smartphonen kan give den lidt personlighed men også sørge for at stød, sand og uundgåelige tab på rejsen ikke ender som ridser og andre skader på telefonen. Led efter et cover i god kvalitet. Dette fra EDGE design er ret unikt fordi det er i hårdt metal, men stadig rigtig nemt at sætte på telefonen. Firmaet bag er dansk/amerikansk og produktet leveres med livstidsgaranti. Coveret her findes i flere farver og koster 575 kr. hos Justbuyit.dk
Opladning i bilen
Mange af os bruger vores mobiltelefon som kort og til navigation i bilen. Det slider på strømmen og derfor er det jo smart at kunne lade sin telefon i selve bilen. Laderen monteres i cigarrettænderen (skal vi ikke snart til at kalde den noget andet?) og så er det ellers bare at fylde “juice” på dit device via et USB kabel. Justmobile Highway Charger koster 275 kr.
Opladning på farten (eller i teltet)
Hvis du bare lægger dimsen her 8 timer i solen, så har du indsamlet nok strøm til at oplade en smartphone to gange. Med USB kabel kan du også samle strøm ind på den halve tid fra f.eks. en laptop. Den kan lade op til 3 mobiler samtidig og selvfølgelig også tablets. Solcelleoplader set til 599 kr. hos Coolstuff
iPad holder til bagsædet
Når turen går sydpå med unger på bagsædet skal underholdningen være på plads. En favorit er tablet’en, men så opstår kampen. Hvem skal sidde med den? Her gælder det om at montere tablet’en på forsædestolen og sørge for at finde en model, der kan foldes ud mellem de to passagersæder så flere børn kan se med på én gang.
OBS! Nakkestøtte-“pinde” må være max 14 mm.
Wallee Headrest Mount og iPad case fra Grannysmith.dk
Lad smartphonen navigere
Det er efterhånden ikke længere nødvendigt at have et særskilt navigationssystem i bilen. Der findes flere forskellige gode apps fra kendte brands som TomTom og Navigon. Det er apps som koster mere end du er vant til når du shopper i appstore, til gengæld er de billigere end et reelt navigationsanlæg og kan næsten det samme.
Prøv f.eks. Navigon Europe til 649 kr. i appstore. Her monteret i en XtandGo holder.
For selvfølgelig skal du ikke sidde med telefonen i hånden!
De perfekte grillkul
Hvis ferie for dig betyder halvkolde pølser på grillkul så er den her gadget fjollet som den umiddelbart ser ud nok alligevel et must-have. En miniboremaskine fra Bosch med tilhørende blæsefunktion som varmer kullene til den helt perfekte temperatur. Bosch IXO BBQ til 499 kr – for skruemaskine, bits og grillgadget.
Og den helt perfekte grillbøf
Nu kan du nemt holde øje med stegen i ovnen eller i grillen, mens du hygger dig med gæsterne. Med den trådløse stegetermometer-dock til iPhone, iPod og iPad, sætter du termometeret i maden, som du plejer, så vælger du hvor gennemstegt kødet skal være. Så kan du holde styr på temperaturen og den resterende tilberedningstid via app’en IGRILL, som du kan downloade gratis i iPhones AppStore. Den trådløse stegetermometer-dock til iPhone koster 755 kr og kan købes hos coolstuff.dk Se mere her.
Bærbar trådløs højtaler – lille og fiks
Hvad enten du skal på weekend i et sommerhus eller 3 uger sydpå, så er god musik en perfekt ledsager til lange sommeraftener. En handy, lækker lille en af slagsen er den bærbare VibeSquare fra Gizmo. På størrelse med en halv dåsesodavand. Du parrer den ganske nemt med telefonen via bluetooth og lader den op til 8-10 timers musik med den medfølgende USB ledning. Prisen er 599,- kr og den findes på Wupti.com
Bærbar trådløs højtaler- stor og smart
Hvis du vil have en bærbar højtaler med lidt mere umpff, så tag et kik på den nye AirWave HD fra Creative. Højtaleren fungerer både med bluetooth og NFC (hvis din telefon er gearet til det) og så kommer den både i en flot knaldrød farve og den klassiske sort. Creative Airwave HD koster ca. 1120 kr. hos Creative online shop.
TH
juli 27, 2013Det var faktisk ret snedig med det bog cover.