Sådan overlever journalistikken en fremtid med AI. 10 afgørende strategiske tips til den traditionelle mediebranche
Grafik: Elektronista Media/Midjourney
AI skriver allerede bedre og hurtigere end middelmådige journalister. Men er der så overhovedet argumenter for mennesker i fremtidens mediebranche? Indholdet, platformene, brugerne og redskaberne i journalistik er under hastig forandring, og mange af de kendte arbejdsmetoder og forretningsmodeller er allerede forældede. Men spørgsmålet er om branchen gør nok for at forberede sig på fremtiden? Og om der er diversitet nok på danske mediearbejdspladser til at udvikle den innovation, der er nødvendig for at overleve i en fremtid fuld af AI.
1. Menneskelig erfaring
Menneskelige journalister har i modsætningen til AI oplevet at være et menneske med en krop og erfaring i verden. Det har en betydning for de historier, vi kan fortælle. Maskinen kan skrive om en oplevelse eller følelse, men mennesker har faktisk oplevet og følt. Det adskiller det indhold, vi kan producere markant fra det maskinen spytter ud. AI kan producere indhold baseret på eksisterende data, men mangler menneskelig ekspertise og perspektiv. At der er et menneske bag en historie er et USP (unique selling point) i en mediefremtid, hvor størstedelen af indholdet vil være AI produceret. Vi skal kunne mærke, at noget er produceret af et menneske. Mediet kan med fordel markeret det tydeligt ved indholdet.
2. Kvalitet over kvantitet
AI kan producere store mængder af indhold på kort tid. Nogle emner egner sig bedre til dette end andre. Fx. nyheder hvor man trækker på konkrete data, korte nyheder, sportsresultater, vejrudsigter, aktiekurser. Dette kan frigive tid til at menneskejournalisterne kan fokusere på at levere høj kvalitet og dybdegående journalistik og analyser. Dette kunne inkludere undersøgende journalistik, fysiske interviews, anmeldelser af oplevelser, portrætter og reportager.
3. Troværdighed og tillid
Flere spår at 90% af internettets indhold om to år vil være produceret af AI. Det vil være faktuelt indhold men i høj grad også fake news og deep fakes, som vil misinformere. Det bliver sværere at navigere for den almindelige mediebruger. Her har de traditionelle medier en fordel. De har gennem mange år bygget troværdighed og tillid til deres læsere. De hører flere parter i en sag, de skal leve op til presseetiske standarder og er typisk transparente om deres kilder og metoder. Og begår de fejl skal de stå til ansvar.
4. Menneskelige eksperter
Traditionelle medier bør i fremtiden i endnu højere grad gøre brug af eksperter og specialister inden for forskellige fagområder for at tilbyde unik indsigt og analyser. Seriøs forskning, underbygget information og nuancerede analyser vil adskille traditionelle mediers indhold fra AI indhold.
5. Lokalt og personligt indhold
Der er fremtid i lokalt nyhedsstof og de personlige historier, som blivet hentet analogt ude i nærområdet. Jo mere menneske der er i en historie, jo mere er maskinen fortabt.
6. Ansvarlig læserinteraktion
Mediebrugere har allerede vænnet sig til at være en aktiv del af mediernes platforme og indhold.
Interaktive og engagerende oplevelser kan hjælpe med at fastholde mediebrugerne. Det kan tælle live events, Q&A sessions, podcasts, og sociale medie interaktioner. Men i fremtiden skal medierne tage langt mere ansvar for kommentarspor og overskrifter. Brugerne vil gå til de traditionelle medier for mere ærlighed og mindre manipulation. Click bait er kalkuleret og gennemskueligt.
7. Presseetik
Den traditionelle presse har (bør have) høje etiske standarder. AI-genereret indhold, kan være tilbøjeligt til at indeholde fejl, bias eller decideret misinformation. Enten fordi maskinen har dårlig data, forudser forkerte svar, eller fordi ondsindede mennesker bag maskinens svar har et ønske om at fordreje sandheden og manipulere.
8. Samarbejde mellem menneske og maskine
Der er mange muligheder for at integrere AI-værktøjer i den traditionelle journalistik. AI til dataanalyse, automatisering af rutineopgaver, sparring på emner og vinkler og personalisering af indhold. Det er dog afgørende, at det menneskelige element bevares i kernen af journalistikken.
9. Uddannelse og Oplysning
Mediernes rolle i fremtiden handler også om at at oplyse publikum om forskellen mellem AI-genereret indhold og journalistik skabt af mennesker. Brugere skal altid vide, når de konsummerer journalistiske produkter skabt af AI. Den oplysende indsats vil også hjælpe læsere med at forstå og værdsætte værdien af traditionelt, menneskeproduceret medieindhold. Den kildekritiske forbruger er en fordel for traditionelle medier.
10. Nye forretningsmodeller
Salg af papiraviser er støt faldende. Og internettets overflod af indhold gør det ofte svært at få mediebrugere til at betale for digitale abonnementer. Samtidig er der blandt mediebrugerne en generel annoncefatigue. Grimme reklamer for kinesiske billigbutikker er kortsigtede løsninger, som på sigt skader de traditionelle mediers brands. En abonnementstjeneste kan dog ikke stå alene. Der er behov for at udvide og diversificere indtægtskilderne. Mere omfattende medlemskaber, sponsorerede events, fordelsklubber, personligt indhold, stærke jounalistiske personligheder på “abonnement”, kanylepræcist lokalt indhold, nyhedsbreve, nye partnerskaber og samarbejder, indsigt i læserdata, uddannelse, træning, kurser, rejser. Et stærkt mediebrand kan være paraplyen, som samler målgruppen til mange oplevelser- også analoge.
Bogen Argumenter for Mennesker går i dybden med arbejdsfordelingen mellem mennesker og maskiner. Og hvilke særlige træk hos mennesker vi skal opdyrke i takt med at maskinerne fylder mere og mere.
