Så må du have held og lykke med det, i hvertfald!

Så må du have held og lykke med det, i hvertfald! Det er blevet titlen på en ny podcast som jeg laver med designer Kristina May- kendt fra hendes gode arbejde med AM Copenhagen og podcasten Design Kan.
Vi laver podcasten fordi vi mangler et sted hvor der er plads til at drøfte fremtiden på godt og ondt med udgangspunkt i det som sker omkring os lige nu. Det er en podcast hvor man først og fremmest skal føle sig i godt selskab og hvor lytteren gerne må sidde med et smil om læben og tanker i hovedet, når den slutter.
Vi er nysgerrige på fremtiden, men fornemmer også, at det ikke er alle de teknologiske landvindinger som nødvendigvis vil føre til en fremtid, der er rar at leve i.
I hvert program debatterer vi aktuelle design-, teknologi-, kultur-, og samfundsfænomener og forholder os til om de lægger den rigtige sti mod fremtiden- eller man bør gå en anden vej. Emnerne kan være alt fra AI-terapeuter, AI kærester og designerbabyer. Til longevity trends, robotter og kunst. Noget kan gå godt- andet kan måske føre til menneskehedens undergang. Undervejs understreger programmet, at vi kan få det som vi vil have det, men vi har alle et ansvar. Og så må du have held og lykke med det- ihvertfald.
Du kan lytte til først episode, hvor end du lytter til podcasts.
Christiane har talt med Erik fra Power Kundeservice, og han viser sig ikke at være den ternede skjorte type, han udgiver sig for. Kristina er forarget over noget med en statue med store bryster. Ikke fordi den har store bryster, men fordi der nu åbenbart ikke er plads til storbarmede damer i det offentlige rum.
Der er fuld plade på Sandal Scandal. Hele to modebrands har måtte undskylde for deres designs. Men er det egentlig rimeligt? Og så er Christiane træt af hardware og unboxing. Nu handler det om software, og hvad det gør ved os. I øvrigt er Kristina træt af at blive personlighedstestet på, om hun synes folk der drikker er troværdige eller ej.
Følg og kontakt @christianevejlo @kristinamay og @kimscherers på LinkedIn eller Instagram.
Programmet er produceret af Kim Scherers fra SlowKiss productions.
Del
Christiane Vejlø
Christiane er direktør for Elektronista Media og en af Danmarks førende eksperter i digital kultur, digitalt content og forholdet mellem mennesker og teknologi. Christiane holder foredrag og rådgiver om digitale trends i ind- og udland. Hun har en kandidatgrad i religionsvidenskab og medievidenskab og så sidder Christiane i dataetisk råd. Følg @christianevejlo på Twitter og på Instagram.