Pokémon-feber-ferie

2 Min læsning

Elektronistas Karen Grønkjær var på ferie med sin familie, da Pokémon-feberen ramte Danmark. Læs hendes beretning fra et Pokémon-inficeret sommerland.

Pokémonfeberen begyndte, da vi var midt i vores ferie. Mine drenge på 12 og 15 år fulgte lanceringen af den amerikanske version, som dog var for besværlig og dyr at downloade ude på Skagerak. Straks vi var i land i Hirtshals, blev der oprettet amerikansk Apple-konto, og Pokémon Go kunne endelig downloades trods pauser pga. servernedbrud.

Poke huntersSå var de klar – afsted på jagt. Første ”hunt” var vi alle med på inklusive venner med tvillinger på 10 år, der lige havde boet i vores sommerhus. Dejlige stemning, det skaber at fire børn er klar til at gå langt.

Vi havde ikke være tilbage i sommerhuset i mange minutter, før de tre drenge var afsted på jagt igen. Senere på dagen blev gæsterne skiftet ud med mine drenges tre fætre og deres forældre. Selvfølgelig havde de også allerede downloaded den amerikanske version og havde været på jagt. Der blev delt erfaringer, tips og viden om gode Poké-spots.

Sommerhusets Pokè-hunters bestod resten af ugen af fem drenge på 8, 12, 13, 15 og 15 år. Det var sjovt at observere dem og deres nye fælles interesse. Det er jo altid spændende, hvordan de individuelt har udviklet sig og ”connecter”, når vi mødes i vores fælles sommerhus. Desuden var det sjovt at følge de forskellige alderstrins Poké-engagement.

poke-karbeDen 8-årige var tidligt oppe, men havde brug for en voksen, der ville dele sin internetopkobling og følge ham rundt i byen. Det blev faderens fornøjelse at starte morgenen med en Poké-havne-rundtur.

De 12- og 13-årige var ude af døren få sekunder efter de vågnede. Jagtede som regel en time inden de måtte hjem for at spise og oplade.

De 15-årige prioriterede søvnen, men var også på mange ture i løbet af dagen.

Blev feberen slået ned?

Delvist. Først blev de 15-årige helbredt. Den ene orkede bare ikke og ville hellere spille guitar, og den anden fandt et hack, så han kunne sidde i sofaen og sende sin Pokéhunter rundt.

Hos de 13-årige steg motivationen, og efter tre dage havde de gået svarende til en maraton rundt i byens gader. Turen til fyrtårnet var især populær.

Den 8-årige havde fra første dag fået lavet en tradition med gåtur med far og mor.

De fik alle lært byens statuer og andre seværdigheder at kende.

Har lige bedt mine drenge om en status her 14 dage efter – den 15-årige jagter stadig, og jeg har fået følgende status fra den 12-årige…..J sms Pokemon

Tak for en dejlig sommer Nintendo, Niantic Labs og co.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × 4 =

No Comments Yet.