PlayMapr – legekammerat-dating

2 Min læsning

Elektronistas Karen Grønkjær har testet app’en PlayMapr, en slags Tinder for børn, hvor man kan finde legekammerater til sit barn. Fx når man er på ferie eller i sommerhuset.

Intentionerne bag udviklngen af app’en PlayMapr er rigtig gode: ”PlayMapr er en gratis app, der kan skifte dit barns iPad-tid ud med en legekammerat, dér hvor I er.” Jeg har oprettet en profil og tilføjet min yngste på 12 år. Der er bestemt andre PlayMapr’s i nærheden. Men jeg har ikke fået lov at invitere nogen.

Play Mapr Horsens

Vi har nok boet i vores ”hood” for længe, og mine drenge føler sig for gamle til at lade mig gennemføre/arrangere en legekammerat-blind-date for dem. De har været igennem deres andel af arrangerede legegrupper.

Jeg synes egentlig idéen er god. Men måske mest egnet til sommerhusture, tilflyttere og familier med mindre børn. Lige nu er 1.800 børn registreret i app’en, men intentionerne er høje. Udvikleren af PlayMapr Nicoline Tardini satser på 25.000 brugere i løbet af 2016.

I påsken var vi tre dage i Tyrkiet, og jeg tænkte, at drengene ville sætte pris på legekammerater til badning, beachbold, is, netsurf eller lignende. Jeg søgte bredt på køn, alder, sprog og radius – ingen i nærheden.Play Mapr Alanya

Har efterfølgende læst, at planen er at oversætte app’en i hvert fald til nordiske sprog. For mig og os med teenage-børn ville det være virkelig interessant, hvis man kunne arrangere internationale-lege-dates.

Som sagt synes jeg, at motivet er godt. Det vil da være fint at kunne lokke småbørn væk fra deres iPads. I flyet sad et lille barn bag mig, der kun var ved at lære at tale rent, men allerede havde lært den tydelige udtale af ”må jeg se en film på iPad?”

Er du interesseret i at finde legeaftaler til dit barn? Se mere på www.playmapr.com eller www.facebook.com/playmapr.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

10 − seven =

No Comments Yet.