Nye schweizerure er både mekaniske og smarte

2 Min læsning

Af Leif Bomberg

MotionX chip ser ud til at bygge bro mellem traditionelle armbåndsure og de nye digitale smartwatches.

constant ur 1 ny

Hidtil har det heddet sig, at enten var armbåndsure klassiske og mekaniske som f.eks. chronometre – eller de var smarte og digitale og kunne kommunikere trådløst med en mobiltelefon.

Nu ser der imidlertid ud til at være fundet en brobygger. Ovenikøbet i Schweiz, hvor de traditionsrige urbyggere ellers så ud til at blive kørt agterud af futuristiske smartwatches fra Apple, Sony, Samsung osv.

Løsningen hedder MotionX Horological Smartwatch Open Platform og ligger gemt i en lille chip, der kan finde plads i urkassen på traditionelle armbåndsure. Derfor navnet ”horological”, som betegner et mekanisk urværk.

MotionX er først og fremmest et sæt sensorer, der kan registrere bærerens helbreds tilstand med puls, temperatur, skridt tæller, søvn osv.

constant ur 2

Resultaterne transmitteres trådløst til en iPhone eller Android telefon, hvor en MotionX app sørger for at vise tilstanden i pæn grafik.

I første omgang ser det altså ikke ud, som om MotionX ure vil få digitale displays. De skal forblive mekaniske og klassiske i design, men tilbyde digitale funktioner til de kunder, som ellers ville have hoppet på smartwatchvognen.

Tre schweiziske urmagere har indtil videre meldt ud, at de kommer med MotionX modeller. Den første fra Frederique Constant.

Det nye ur er håndbygget og fås i versioner med sølv- eller guldbelægning. Desuden kan man vælge mellem mange forskellige urremme i metal eller håndsyet læder.

Frederique Constant Horological Smartwatch kommer til salg fra omkring 1. juni til priser omkring 1.000 euro – ca. 7.500 kroner….

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

seven + 17 =

No Comments Yet.