Ren magi? Når tanker kan flytte ting

2 Min læsning

Det hedder telekinese. Når mennesker kan flytte fysiske ting ved hjælp af tankerne. De fleste har hørt om fænomenet. Fra Uri Geller der bøjede skeer til Stephen Kings horrorfigur Carrie, som satte ting i brand med sin vrede. Telekinese er dog primært stof fra myter, fiktion og new age verdenen. Men det er måske ved at ændre sig. En svensk virksomhed lader dig løfte en bold ved hjælp af dine hjernebølger.

Flyte er en global designvirksomhed, og de står allerede bag det de kalder verdens første leviterende (flyvede) lampe. Teknologien er baseret på trådløs strøm og magnetisk levitation. Altså lampen bliver løftet af den pude af spænding, der opstår mellem to plus pols magneter.

Er du mere til flyvende planter end lamper, så er der også noget til dig.

Men det bliver endnu mere mystisk. Nu kommer Flyte med et produkt til det moderne, designbevidste, mediterende menneske. Ved hjælp af dine hjernebølger kan du altså flytte ting i det fysiske rum. Jeg ved det, for jeg har faktisk selv prøvet at flyve en drone med tankerne til CES i Las Vegas og hælde øl op i Austin for flere år siden.

Det hele lyder meget magisk, men det er det sådan set ikke. Hjernen er “elektrisk”, og hjernebølger opdeles i Gamma, Alpha, Beta, Theta, Delta. Når du mediterer, falder aktivitetsniveauet i Alpha og Beta og stiger i Theta. Derfra er det ikke så meget mere mystik end “hvis A så B”.

I tilfældet med Flytes nye Buddha Ball fortæller man altså et devices, at det skal holde øje med den hjerneaktivitet, der er under den meditative tilstand (måles gennem et pandebånd), og når den registrerer det, så skal den sætte gang i den flyvende bold, som stadig fungerer via magnetisme.

Flyte fortæller at jo flere der mediterer på én gang, jo højere kan bolden flyve. Og spørger så om det måske kunne være med til at ændre verden, hvis vi alle koncentrerede om os den samme ting? “Could we collectively synchronize our brainwaves to achieve desirable outcomes?”

Men her går det så igen fra videnskab til tro.

Læs mere om Flyte og tankelæserprodukterne her.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × one =

No Comments Yet.