MOBILGOURMET MED MICHELIN APP
Af madredaktør Sidsel Birkholm
Så blev de årlige Michelin-stjerner uddelt. For Danmark var der godt nok ikke de store ændringer, udover der blev givet en række nye Bib Gourmand stjerner. Til gengæld har Michelin nu også lavet deres berømte røde guide-bøger som apps.
At Michelin-guidebøgerne nu også findes som apps, er virkelig en god og praktisk idé. Det er ikke altid, at man får slæbt de forholdsvist tunge bøger med på ferie, men med en downloadet app til iPhonen eller iPad’en er man sikker på altid at have de relevante oplysninger ved hånden, når man står og har lyst til et lækkert måltid mad på ferien eller forretningsrejsen.
Man kan vælge forskellige apps, ligesom der også er forskellige bøger. Der findes den store guide, der dækker hele Europa, samt flere mindre, der dækker et enkelt eller to lande, som f.eks. Frankrig, Italien, Spanien/Portugal og Tyskland. Derudover er der regioner som Paris og Alperne.
Fælles for dem alle er, at der er flere måder at søge restauranten på. Enten ud fra det direkte navn på restauranten, men det er også muligt at søge på restauranter i nærheden af hvor du står lige nu eller nær en given en adresse. Derudover kan du gemme dine favoritter, så de er nemme at finde igen. Du kan læse om den valgte restaurant, kontaktinformation, åbningstider, mv, samt læse andre gæsters anmeldelse af den. Du kan også selv dele en anmeldelse af restauranten. Og endeligt findes der også et kort i app’en hvor alle restauranterne er plottet ind.
Så næste gang du tager en tur til Rom, så er det ikke længere svært at finde den helt rigtige restaurant!
App’en er udviklet af ViaMichelin. App’en der dækker hele Europa koster 115 kr. Øvrige versioner til f.eks. Frankrig. Italien, Paris, Alperne, mv. kan også købes. Findes kun i Apples App Store.