Kontorarbejde på løbebånd
Af Leif Bomberg
Dyrk motion, mens I ordner skriveopgaverne på en laptop. Det nye EZ Tone Desk gør det muligt.
Vi ved godt allesammen, at stillesiddende arbejde ikke er særlig sundt for vores helbred. Selv den dyreste skrivebordsstol og det mest avancerede hæve-/sænke-skrivebord kan ikke erstatte motion og bevægelse.
Godt der så findes idérige opfindere, der – som i dette tilfælde – kombinerer et lille arbejdsbord til en laptop eller tablet med et løbebånd nedenunder.
Aibis EZ Tone Desk er en usædvanlig elegant løsning, som kan bruges både på kontoret, i hjemmet eller i fitnessstudiet.
Nyheden fylder ikke voldsomt meget på gulvet, og når den ikke er i brug, kan den let foldes sammen og f.eks. fungere som et sidebord eller hylde med plads til et par kopper og glas at hvile sig med efter pc-motionen.
Aibi Styles sælger den smarte kombi-motions-arbejdsplads fra sine fire butikker i Singapore og naturligvis online. Prisen er 1.480 Singapore-dollars, svarende til ca. 6.350 kroner.
Se EZ Tone-bordet i brug i denne lille video. God arbejdslyst.
Michael Madsen
september 15, 2014Hej Leif,
Se lige dette Vi er som jeg ved de eneste der har noget ligende til salg i Danmark. Vi startede med det for 2 år siden, men det er først nu det for alvor begynder at tage fart.
Ahrenkiel
marts 13, 2017Hej
Jeg synes det er en rigtig fed ide. Vi har lige fået 3 meget lignende skriveborde med løbebånd på kontoret. Det er til stor fornøjelse!
Anna
maj 3, 2024Det er sådan en smart måde at få sine daglige skridt ind samtidig med at man arbejder. i sær hvis man kan gøre det i i gå tempo som man kan på gåbånd