KØLIG LUFT OM HALSEN
Af Leif Bomberg
Hvad der ligner et støttebind, kvinden på billedet har om halsen, er i virkeligheden markedets første helt personlige airconditioning system.
Cool Collar fra Black Ice sørger for, at man hele tiden har behagelige 14 grader i nakken, uanset om man slapper af i en liggestol, roder i haven eller tager en joggingtur i sommervarmen.
Den kølige atmosfære holder i op til halvanden time på en opladning. Derefter udskifter man den ene del af Cool Collar – en neoprene pose med batteri – og sætter den til opladning. Det tager ca. 20 minutter.
Cool Collar leveres med to køleposer i flere varianter til priser mellem 35 og 55 USD (200-300 kr).