Klog vandflaske holder øje med sommervejret

Af Leif Bomberg
HidrateMe holder sammen med en smartphone-app øje med, om du drikker væske nok i løbet af dagen. Undervejs tager flasken hensyn til, om vejret er ekstra varmt, brugerens køn, alder og fitnesstilstand.
Får I drukket væske nok i løbet af en varm sommerdag – helst bare vand?
HidrateMe er en klog vandflaske med tilhørende smartphone-app, som holder øje med sin ejers drikkevaner. Får han eller hun ikke nok, lyser flasken op som alarm.
Via den medfølgende app sætter brugeren sit daglige drikke-mål op – baseret på vedkommendes vægt, køn, alder og normalt aktivitetsniveau.
HidrateMe kan samtidig tage hensyn til vejr, årstid, temperatur og eventuelt også informationer om brugerens sundheds tilstand fra ejerens fitness-app.
Alle detaljer tages med i betragtning, før Hidrate app’en udregner et optimalt antal deciliter vand, som brugeren skal indtage hver dag.
Selve HidrateMe flasken har plads til 0,7 liter vand. Indbyggede sensorer og trådløs Bluetooth tjekker løbende restmængden, hvornår på dagen vandet bliver drukket, og hvor meget af gangen.
Man kan forudbestille et eksemplar til intro-prisen 45 USD – ca, 300 kroner.