Det bliver et ja tak herfra! Efterskole med fokus på iværksætteri og tech

1 Min læsning

Lige nu ville jeg ønske jeg var 15 og stod og skulle på efterskole! Så havde jeg nemlig fundet lige det jeg ønskede mig allermest. Nemlig en efterskole med fokus på iværksætteri og teknologi. Jeg kan lige nu (hvor jeg dog selv desværre er blot lidt udenfor målgruppen) ikke forestille mig nogen sejere måde at bruge sin 9 eller 10. klasse på. New Nordic Youth virker som et vanvittigt fedt projekt. Det er nyt og det er modigt. Men jeg er ret sikker på at der er mange unge mennesker som ville egne sig fantastisk til at få udfordret deres iværksætter hjerte og innovative hjerne sådan et sted.

Og det viser sig sjovt nok at møder man rollemodeller, kaster man sig ud i praktiske projekter og har man den rigtige inspiration. Så kan der være ret kort vej fra teenager til succesfuldt start up. Som man f.eks. kan høre i mit seneste radioprogram, hvor jeg taler med Hjalte Emilio Wieth på 21 år, som havde innovation som valgfag i gymnasiet og nu med sine venner har en succesfuld iværksættervirksomhed hvor de bygger festivalhøjtalere (Soundboks) med masser af funding og vækst- bosat i Los Angeles.

Så hvis jeg var teenager eller havde en i huset. Så ville jeg ikke være sen til at tjekke New Nordic Youth efterskolen ud! Jeg ønsker dem virkelig held og lykke med projektet!

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eighteen + 20 =

No Comments Yet.