iBag tasken passer godt på dine penge

1 Min læsning

Af Leif Bomberg

iBag er den smarte taske med indbygget computer, der forhindrer en i at bruge for mange penge på ting, man ikke har brug for.

ibag 1

Hvis I hører til de mennesker, der har svært ved at gå forbi en smart butik uden at lufte Dankortet eller passere et indkøbscenter uden at kaste jer over tilbuddene, må denne nye intelligente håndtaske være det helt rigtige.

Den australsk udviklede iBag rummer nemlig både en lille (Arduino baseret) computer og GPS, så den i begyndelsen advarer, hvis bæreren nærmer sig en ”farlig” butik, hvor der er risiko for indkøb, som der ikke er råd til.

Mener tasken, at tampen virkeligt brænder, låser den simpelthen for adgang til pung og kreditkort. iBag registrerer løbende, hvor brugeren tager pungen frem, så den opbygger et kendskab til ejerens indkøbsvaner.

Det kan være hjælp til selvhjælp for taskens bruger, men eventuelt også for dennes samlever og familie. iBag kan nemlig sættes til automatisk at sende en sms til en på forhånd udvalgt person, hver gang taskens bruger åbner for pengestrømmen. De australske opfindere producerer iBags til både kvinder og mænd.

Begge iBags koster 199 australske dollars – ca. 920 kroner. Se den penge-sparende taske i funktion i denne lille video

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 × two =

No Comments Yet.