Analyse: Hvordan ser fremtidens arbejdsstyrke ud?

2 Min læsning

Bliver robotterne vores ligeværdige kollegaer eller bare et værktøj? Bliver de vores lydige tjenere eller vores chefer? Og hvad sker der med de mennesker som ikke får glæde af teknologiens mange fordele?

Meget tyder på at fremtidens arbejdsplads vil blive en kombination af mennesker, AI agenter (software), og robotter (hardware). Vi kommer også til at se intelligente AI agenter i robotkroppe og (nogle) mennesker vil smelte sammen med maskinen.

Disse fremtidsscenarier arbejder jeg med i et afsnit i bogen Pinlige onkler- og andet vi får brug for i en AI fremtid. (Udkommer Juni 2026). Konsulenthuset McKinseys udkom i 2025 med en rapport om den fremtidige arbejdsfordeling mellem mennesker, agenter og robotter. 

I rapporten Agents, robots, and us: skill partnerships in the age of AI, kan vi se allerede på titlen, at at McKinsey ikke længere regner mennesket som centrum, men som en del af en maskinpark. I bedste fald som værkfører. 

Men mennesket står i følge McKinsey altså ikke længere over maskinerne. Vi indgår i stedet som en del af systemet i et større netværk af funktioner.

Den fremtidige leder er nok en tid endnu den, der bestiller, monitorerer og optimerer, men ikke længere teknikkens ultimative betvinger. På sigt måske endda helt ubrugelig, hvis vores plads i systemet kan udfyldes mere effektivt af en maskine.

McKinsey beskriver en arbejdsfordeling. Mens jeg mere tror på en forskydning af mennesket væk fra centrum og ultimativt ansvar.

McKinsey har en forståelig, men udviklingen taget i betragtning, nok lidt rigelig optimistisk opdeling af morgendagens arbejdsstyrke. Min analyse peger i en mere kompleks retning, hvor vi virkelig skal holde tungen lige i munden, hvis vi som mennesker vil beholde vores plads over maskinerne.  Der er nogle overlap. Men McKinsey arbejder slet ikke med det opgraderede menneske- teknoidet. Samtidig tror jeg (desværre) ikke, at McKinsey får ret i at der (som udviklingen lige nu går) vil være mange menneske-centriske roller til fx. omsorg og håndværk. Dette vil kun ske, hvis vi aktivt insisterer på det. For AI vil til en lavere pris og mere præcist kunne overtage alle opgaver indenfor service. Kommer virksomheder, kommuner og regeringer til at sige nej til det? Vil det være omkalfatrende for vores samfund og hvad det vil sige at være menneske, hvis vi tillader det? Ja. 

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

fifteen + 17 =

No Comments Yet.