Hvor er mine briller?

2 Min læsning

Nu kan du bruge din smartphone til at finde dine briller. En app og en lillebitte Bluetooth-chip med en støjende alarm gør det muligt.

 

De fleste mennesker er glemsomme. Indrøm det bare. Hvor var det lige, du havde lagt dine nøgler, din mobiltelefon eller dine briller I hvert fald kan problemet med de manglende briller løses nu. Man skal blot købe den nye Orbit Bluetooth Glasses Tracker, og brillerne vil blive fundet, inden man selv kan se, hvor de ligger.

Orbit er en lille Bluetooth-sender, som man monterer legende let på brillenstængerne. Den indeholder også batteri og en minihøjttaler, som kan hyle med 80 dB larm for at fortælle, at her er jeg – altså den bortkomne brille.

Hemmeligheden ligger i en app, man har installeret på sin smartphone. Den har forhåbentligt en så stor skærm, at man kan læse den uden briller. For app’en skal man klikke på, før Orbit-brillealarmen fungerer.

Ligger brillen gemt inden for 10 meters afstand, vil den trådløse Bluetooth fungere – og brillehøjttaleren melde sig. Er brillen længere væk, vil skærmen vise på et landkort, hvor brillerne blev brugt sidst. Ifølge Orbit kan den trådløse brille-alarm fungere i 30 dage på en opladning. Er der behov for tilførsel af ny energi via et USB-stik, melder højttaleren sig med et tydeligt beep beep.

Den smarte brillefinder koster 40 USD eller ca. 250 kroner. Selvfølgelig lidt dyrt, hvis man kun bruger billige læsebriller nede fra det lokale discountsupermarked. Men har man et mærkevarestel med specielt slebne glas, vil Orbit hurtigt være investeringen værd.

Orbit Bluetooth-chippen er så lille, at man kun svært kan se den, når den er anbragt på et brillestel.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five × 3 =

No Comments Yet.