Her er tre sjove spil til de varme sommerdage

5 Min læsning

Selvom der er tropenætter og sveden drypper af os, skal du ikke snydes for tre fantastisk spil, som du kan bruge de herlige sommeraftener på. Her er alt fra absurd kaos til en forbedret udgave af et moderne mesterværk.

ElektronistaJuli

Kaotisk myrekoloni er vidunderligt sindssyg

(Tomodachi Life fås til Nintendo 3DS)

Tomodachi Life minder mest af alt om en blanding af Halløj på Badehotellet og en myrekolini, som nogen har dryppet LSD ned i. Det hele er skringrende sindssygt, manisk og umådeligt sjovt at se udfolde sig.

Spillet læner sig mest op af spil i stil med The Sims, hvor du har en lang række virtuelle mennesker du skal holde øje med. Men hvor du i The Sims nærmest skal være deres barnepige, så er de i Tomodachi Life langt mere autonome, og du er mere end noget andet bare en passiv deltager der af, og til starter en lavine af socialt kaos. For din virtuelle person er ikke alene på Tomodachi-ferieøen, du kan skabe op til 20 andre personer, der bor side om side med dig i lejlighedskomplekset.

Egg-noscale

De personer kan være alt fra familie og venner, til alle de kendte du går rundt og elsker. Personerne kan scannes ind via billeder, eller du kan lave dem helt fra bunden selv.  I mit spil blev jeg bedste venner med Mike Tyson, men Tyson og jeg var begge forelsket i Lady GaGa og det endte med at vi begge erklærede vores kærlighed til GaGa og blev afvist da hun hellere ville være kæreste med Bubber.

Lyder det absurd? Det er det også. Mængden af absurde sitautioner er lige så stor, som et gennemsnitligt Monty Python afsnit, og det er det der gør spillet så utroligt fascinerende at spille. Man skal altid lige se hvad der sker om lidt når egoerne støder sammen.

Savner du noget originalt, uforudsigeligt og lidt skørt. Så er her et spil, der mest af alt minder om en digital udgave af Casper og Mandrilaftalen.

Elektronista anbefaler til:
– Dig der vil have et godt grin og noget helt og aldeles uventet

Mod det uendelige univers!

(Wildstar fås til PC)

wildstar_THUMB

For snart 10 år siden blev genren MMORPG (Massively Multiplayer Online Role Playing Game) noget som ikke længere var for den lukkede kreds af nørder, men i stedet allemandseje. Grunden til det var computerspillet World of Warcraft, der slog igennem muren, og ud i verden på en måde som kun meget få spil har formået at gøre det. Tanken om at udforske en stor verden sammen med tusindvis af andre mennesker gjorde Warcraft til en helt særlig oplevelse, som millioner af mennesker spiller den dag i dag.

Nu prøver spillet Wildstar at gøre dem kunsten efter, og det er et spil der har dets rødder solidt plantet i alt det der gjorde World of Warcraft populært, men samtidig også kommer med en masse forfriskende innovationer og anderledes måder at skue hele situationen på.Først og fremmest, så er Wildstar langt mere actionorienteret. Du hopper rundt på skærmen, som var du medlem af Ninja Turtles. Spillets har virkelig for øje, at bryde med traditionerne og serverer action i en lind strøm – noget der er et friskt pust i en genre, der normalt er plaget af at være forudsigelig, langsommelig og til tider ret kedelig.

wildstar2

Udover actiondelen i Wildstar, så er der også stor fokus på at være husejer. Noget så simpelt, som at eje et lille stykke land, passe på sit hus, afgrøder og alt hvad der følger med giver en helt særlig kontrast til spillets mange kampe mod fjender. Huset bruges som et gigantisk trofærum, men også som et sted hvor du kan socialisere med venner du har mødt online, aftale nye eventyr og udforske Wildstars enorme verden.

Wildstar er en særlig oplevelse, det bryder med traditionerne, de vante rammer og formår at holde et ben i både den moderne innovative lejer, men har samtidig også fødderne solidt plantet i gamle dage med stor bevidsthed om hvad der fungerer indenfor denne genre.

Det er ikke en revolution på nogen måde, men det er små mikro-evolutioner affødt af at ville fikse mange af de problemer, der typisk er med genren og det formår Wildstar at gøre. Resultatet er et spændende, sprælsk og rigtig sjovt spil, som kun bliver sjovere med en gruppe venner der alle spiller det sammen med en.

Elektronista anbefaler til:
– Dig der mindes World of Warcraft og vil prøve noget nyt inden for genren.

En moderne klassiker får nyt liv på Playstation 4

(Last of Us Remastered fås til Playstation 4)

2438089-the+last+of+us+-+left+behind+-+03+wheres+riley+-+2014-01-31+04-21-5945

Det er næsten et år siden, at spillet The Last of Us bragede gennem atmosfæren og blev overskyllet med roser fra fans og kritikere verden over. Spillet har indtil nu høstet mere end 200 priser i kategorien “2013’s Bedste Spil” og hev fem priser hjem under den prestigefyldte BAFTA-prisuddeling.

Spillet blev oprindeligt udgivet på Playstation 3, som få måneder senere ville få sig en storebror i form af Playstation 4. Derfor har Sony nu valgt at genudgive deres superhit fra sidste år i en Remastered-udgave, der er i fuld HD og med langt bedre grafik som virkelig får spillet til stråle som aldrig før.

a206a15140752a071bc64efdccc1f2cb

Udover de visuelle ændringer, så er spillet præcis den samme oplevelse som før. Og det er stadig et år senere, en fantastisk oplevelse der på mange punkter er så langt over gennemsnittet, når det kommer til hvad spil normalt gør.

Historien om Joel og Ellie, der må rejse tværs over USA årtier efter at verden mere eller mindre er gået under, er gruopvækkende, hjerteknusende og en fantastisk fortælling om overlevelse mod alle odds. Det er et spil, der formår at finde en helt unik balancegang mellem action, udforskning og de stille øjeblikke hvor alt føles fredfyldt for et flygtigt kort øjeblik.

Er du først hoppet på spilvognen med Playstation 4, og mangler noget underholdning til en varm sommernat. Så er The Last of Us Remastered noget nær det perfekte valg, og den bedste måde at opleve dette fantastiske spil på.

Elektronista anbefaler til:
– Dig der har købt en PS4 og gik glip af sidste års mesterværk

Det var vores sommeranbefalinger når det kom til spil. Hvad skal du selv spille her i disse dejlige sommerdage? Står den på et lille iPad spil i strandkanten eller en større oplevelse foran fjernsynet?

Fortæl os om det i kommentarfeltet!

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

seven + nine =

No Comments Yet.