Her er Microsofts vilde bud på fremtidens computer

2 Min læsning

Maskinen hedder Surface Neo og er en helt ny radikal tænkning af hvad en bærbar kan være. Den har to skærme, én hvor der plejer at være en skærm på en bærbar, men også en skærm der hvor tastaturet og touchpadden plejer at være. Der er kun skærm.

Du kan bruge begge skærm i forlængelse af hinanden, side om side eller smække et tastatur ovenpå den ene af skærmene, så den pludselig ligner en helt normal laptop.

Det er ikke kun hardwaren, der er helt ny for Microsoft vil sammen med deres nye Surface Neo have en helt speciel udgave af Windows, der er bygget til at fungere med to-skærms maskiner. De kalder det for Windows 10X og er bygget op om at udnytte de to skærme optimalt.

https://youtu.be/fssZICsV4Rg

Microsoft planlægger at udgive Surface Neo i butikkerne til efteråret næste år, vi ved endnu hvad prisen bliver. Vi ved at hver skærm er 9″ tommer stor, der vil være mulighed for at koble et tastatur og en trådløs pen til, men resten holder Microsoft stadig tæt ind til kroppen indtil 2020.

Vidste du at idéen bag Surface Neo har været undervejs i næsten 10 år?
Ønsket om at have en Windows bærbar med to skærme, har længe været en drøm hos Microsoft. Faktisk arbejdede de på projektet for næsten ti år siden under navnet Courier, hvor det også dengang var en radikal tanke.

Projektet var lige ved at ske flere gange, men endte med at blive lagt i skuffen, indtil nu hvor Surface Neo samler arven op.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 × two =

No Comments Yet.