Hallo business-typer med hang til Windows – tjek lige Huawei Matebook

2 Min læsning

Huawei går benhårdt efter business-typerne med Huawei Matebook. Et nyt 2 i 1 produkt, som forener tablettens lethed og PC’ens arbejdsfunktioner. Elektronista var med i launchen til Mobile World Congress i Barcelona.

De store smartphones (phablets) sælger godt. Tablets falder i salg. Men til gengæld er 2 i 1-kategorien netbook/tablet kategorien virkelig på vej op.

Huawei har markeret sig som et livsstilsbrand med en ambition om at holde høj kvalitet og smukt design, uden at prisen stikker helt af. Med den nye Huawei Matebook er det business-segmentet, de sigter efter. Dem som typisk ellers ville kikke efter en Microsoft Surface.

Måske er PC’en ved at være outdated? Er de for store, for tunge, for kluntede? Har de for kort batterilevetid? Og ødelægger vi dem for tit ved at spilde kaffe i deres tastatur? Det mener Huawei og imødekommer det med Huawei Matebook.

Matebook er en 12″ hybrid mellem tablet og PC. Samme størrelse som iPad Pro og Microsoft Surface Pro. Store fordele er en batteritid på 10 timer, en meget handy lille USB-C charger (fordi det er så sindsygt irriterende at slæbe på store ladere!). En smart stylus passer til og det meget fine ved den er, at den ud over at være en pen, man kan skrive og tegne med samtidig også er en præsentationsklikker og en laserpen, man kan pege med. Det er godt tænkt!

Og så er Matebook semivandtæt. Huawei mener ihvertfald sagtens, den kan tåle, at man spilder en kaffe eller juice ud over den.

Matebook kan sættes igang med en enkelt berøring med finderaftrykssensoren. Styresystemet er Windows 10, som faktisk også selv Apple har åbnet plads til for at ramme business-segmentet. Man får næppe omvendt hardcore Apple-fans, som har det godt i iOS. Men skulle man gå og overveje en Surface Pro, bør man lige tjekke Huwei Matebook først. Prisen bliver helt sikkert lavere.

screen1

Cool accessories

Tastatur med dybde i trykket 149 euro

Stylus til skrift og tegning 69 euro

Læderomslag i fire forskellige farver

All in one dock, som kan lade on the go.

Noise cancellation in ear høretelefoner

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × 4 =

No Comments Yet.