Er den demokratiske samtale truet på de sociale medier?

Hvilken fremtid har den demokratiske samtale på sociale medier? Det var spørgsmålet da Folketingets øverste ledelse Præsidiet inviterede til høring og gav partiernes gruppeformænd mulighed for at udspørge eksperter. Hør oplæg fra professor i Filosofi Vincent Hendrix, professor i Political Science Michael Bang Petersen og politisk chef hos Meta/facebook Martin Ruby. Christiane Vejlø var vært.

Spørgsmålet er ikke til at komme uden om. Og det er væsentligt at beslutningstagere søger indblik i emnet. Se hele høringen i fuldt format ved at klikke på billedet herunder. Læg meget gerne dine egne tanker og kommentarer i kommentarfeltet og følg debatten på #demokratisksamtale Find baggrundsmateriale om emnet her.

De sociale medier er vores tids talerstole. Alle kan ytre sig om alt på alle tidspunkter. Vi har fået endnu et sted hvor vi mødes og hvor vi udspiller vores rolle som mennesker og som borgere. Som udgangspunkt er tanken om et sted hvor alle kan blive hørt ganske besnærende. Især for minoriteter, og i regimer, hvor det er svært at komme sikkert til orde med samfundskritik.

Meget tyder på, at der er elementer af arkitekturen i de sociale mediers evolution, som i visse tilfælde kan stække den demokratiske dialog og demokratiet som sådan.

Nye features, forklædt som brugervenlighed, har stor betydning for hvad og hvem der i praksis kan blive hørt. Meget af det var faktisk slet ikke en del af de oprindelige platforme.

Like knappen og Share og retweet funktionerne har sammen med algoritmer som favoriserer engagement over troværdighed betydet, at det ofte er de mest larmende og ekstreme stemmer som bliver hørt. Samtidig er størstedelen af det indhold vi bliver præsenteret for, fundet frem til os på baggrund af udregninger som vi ingen chance har for at kunne gennemskue.

Bevares det er friktion der bliver fjernet, og det er lige så nemt at tygge sig igennem det digitalt maskinudbenede social media fars, som det er at spise slagterens romkugle pølse. Men er det, vi konsumerer egentlig godt for os? Og er det overhovedet det vi tror det er? For hvis det ikke er det, risikerer vi så ikke at tage beslutninger på forkert grundlag? Og tør vi overhovedet selv at deltage, hvis tonen overvælder os.

Hvordan navigerer vi i alt det som borgere, som folkevalgte politikere og som et folkets ting? Det tager vi fat på idag.